Sådan får I en mobil sauna
Det kan være en kringlet og langvarig proces at få lov at sætte en mobil sauna op nær vandet, for områder ved vand er strengt regulerede. Læs her, hvordan I kan gå i gang.
Af Jonna Toft, journalist
Uden en sauna kan vinterbadning være en hurtig og hardcore oplevelse. En sauna forlænger fornøjelsen og skaber et rum for foreningens sociale liv. Derfor er der stor interesse blandt vinterbadeklubber for at få en sauna.
De fleste begynder med en mobil sauna, fordi det er lettere at få lov til at sætte en mobil udgave op, end at få lov til at bygge faciliteter ved kysten. Alligevel skal grundejeren (fx Naturstyrelsen), kommunen og Kystdirektoratet ofte inddrages, inden tilladelserne er i hus og saunaen kan trilles på plads. Processen kan være både kringlet og langvarig.
Men en sauna er værd at arbejde for, pointerer udviklingskonsulent Jens Øyås Møller fra Lokale og Anlægsfonden:
”Saunaen er de blå foreningers dagligstue. Her udspiller foreningens sociale liv sig. Saunaen forlænger sæsonen for alle typer vandaktiviteter, og den styrker den blå dannelse, altså at færdes i og på vandet på alle tider af året. Det giver tryghed,” siger han og tilføjer:
”Den mørke sauna bag kajakkerne er passé. Nu skal saunaen stå med udsigt over vandet, og den er foreningens hjerte. En vinterbadeklub, der får sauna, får typisk langt flere medlemmer.”
Mange fonde og puljer både nationalt og lokalt støtter foreninger, der ønsker faciliteter.
Vær fleksibel med placeringen
Hele 7,6 pct. af unge og voksne på +15 år er vinterbadere ifølge Syddansk Universitets undersøgelse Danmark i Bevægelse. Ventelisterne er lange i mange af de etablerede klubber, så der stiftes jævnligt nye vinterbadeklubber med behov for sauna, omklædningsfaciliteter og vinterbadebro.
Vil man sætte en mobil sauna op, er det klogt at være fleksibel i forhold til placeringen, råder Jens Øyås Møller:
”Det er lettest, hvis man kan finde en plads på en havn. Ofte står der udtjente bygninger, og der er el, vand og omklædningsfaciliteter. Mange havnefogeder kan se ideen i at skabe liv på havnen i vinterperioden, hvor der ellers er stille. En driftsaftale med en vinterbadeklub kan give havnen økonomi til at vedligeholde basisfaciliteterne,” siger han.
På havne gælder strandbeskyttelseslinjen ikke, og dermed skal Kystdirektoratet ikke give tilladelse til opsætningen af en sauna. Her er tilladelse fra havnens ejer og kommunen altså nok.
”Undersøg, om havnen er kommunal eller selvejende, og om de vil samarbejde. Der kan være modstand fra bådelaug og sejlklubber, men ofte er det et godt argument, at vinterbaderne er aktive uden for sejlernes højsæson, og at liv på havnen minimerer risikoen for indbrud og hærværk på bådene,” forklarer Jens Øyås Møller.
P-plads ved stranden kan være stedet
Er der ikke en havn i nærheden, men måske en p-plads ved vandet, kan det være lettere at få tilladelse til at placere saunaen dér end ude i en vild strandeng eller i et klitlandskab. I 2017 blev der lempet på naturbeskyttelsesloven, så der nu kan gives tilladelser til simple faciliteter ved veje ned til vandet, hvis faciliteterne er ’til gode for almenvellet’.
Søer og grusgrave kan også egne sig fint til vinterbadning. Her gælder strandbeskyttelseslinjen ikke, men der imod søbeskyttelseslinjen, som kommunen er myndighed for. Man undgår altså at søge dispensation hos Kystdirektoratet.
Første skridt: Hvem ejer arealet?
Det første, vigtige skridt er at få tilladelse fra ejeren af det område, hvor I gerne vil placere saunaen. Området kan være ejet af kommunen, Naturstyrelsen, ministerier, Forsvaret eller andre offentlige myndigheder, men størstedelen af de danske kyststrækninger er ejet af private eller grundejerforeninger.
Grundejeren skal give skriftlig tilladelse til, at I må sætte saunaen op, for at I kan gå videre til de andre instanser. Læs her, hvordan I finder ejeren:
Det er en god ide at få defineret den periode, som ejerens samtykke gælder for. Når der skal søges penge, er det nemlig væsentligt, at saunaen kan blive stående i mindst fem år, gerne ti. Så kan fonde og puljer bedre se en ide i at støtte projektet.
Saunaen skal passe til omgivelserne
Sideløbende kan I indkredse, hvilken type sauna I helst vil have. Grundejeren og myndighederne kan bedre forholde sig til forespørgslen, hvis de kan se billeder af saunaen. Og ja, udseendet har betydning.
Det er lettest at få tilladelser ved alle instanser, hvis saunaen passer godt ind i landskabet. Er der fx træskure i området, vil en sauna af træ i samme farve formentlig passe godt ind.
Størrelsen på saunaen kan være svær at vælge. Hvis den ikke må stå på området hele året, men skal fragtes et andet sted hen hver sommer, skal den være til at håndtere for én med stort kørekort. Men saunaen skal heller ikke være for lille, påpeger Jens Øyås Møller:
”Generelt er det relativt nemt at få mange medlemmer til vinterbadning og dermed at få en god økonomi. Man kan også overveje, om saunaen kan lejes ud på timebasis til folk i området og dermed give en indtægt til klubben. Det er lettere at få lov at sætte en sauna op, hvis saunaen ikke kun kommer foreningen til gavn, men også andre.”
Besøg andre vinterbadeklubber
Jens Øyås Møller anbefaler, at den gruppe, der arbejder med anskaffelse af sauna, arrangerer et besøg hos nogle lignende vinterbadeklubber for at høre om deres erfaringer:
”Hør hvordan de driver saunaen: Hvordan er deres åbningstider, hvilket låsesystem bruger de, kan medlemmer booke saunatider, hvilke udfordringer har de oplevet, og hvilke gode råd har de? Hvad ville de have gjort anderledes? Dén snak kan gøre projektet dobbelt så godt,” siger han og tilføjer, at Lokale og Anlægsfonden gerne henviser til lignende foreninger, hvis man ikke selv kender nogle.
Hvem skal give tilladelse?
Det er forskellige myndigheder, der skal give tilladelse til opsætningen af en sauna, alt efter hvem der ejer området, og om der gælder nogle særlige hensyn og regler på stedet. Selv om grundejeren siger ja, og kommunen er velvillig, kan Kystdirektoratet fx vise sig at være svær at få en aftale med, da de er bundet af en lang række regler.
Her får du et overblik over de tre instansers rolle og opgaver:
Kommunen er en central samarbejdspartner, når I vil sætte en mobil sauna op. Teknik- og miljøforvaltningen kender normalt de gældende regler for kyststrækningen og kan pege på forhold, I måske ikke selv har været opmærksomme på. Hvis jeres ønske om at sætte en sauna på et bestemt område ikke kan gå igennem, kan kommunen måske foreslå en alternativ placering.
Typisk er naturbeskyttelsesloven og planloven i spil, når man vil sætte faciliteter op nær vandet. Naturbeskyttelsesloven administreres primært af kommunerne og Miljøstyrelsen, både på de kommunale og de privatejede arealer. Loven har et dobbelt formål: Den skal både beskytte naturen og arterne i området og forbedre befolkningens muligheder for friluftsliv. Så her er altså en balance mellem forskellige hensyn.
Naturstyrelsen varetager naturbeskyttelsesloven på statens naturområder, men skal varetage andre og bredere hensyn end mange andre grundejere, da den repræsenterer alle danskere og ikke blot den enkelte bruger eller mindre grupper. Her lægger man bl.a. vægt på, at faciliteter, der sættes op i et naturområde, skal være åbne for alle, i hvert fald i et vist omfang. Forstkandidat Lars Bendix Poulsen, Naturstyrelsen, uddyber:
”Vi kan ikke give særlig tilladelse til små, snævre grupper. Jo flere, der har glæde af saunaen, jo større mulighed er der for, at vi kan bakke op. Derfor er det klogt at tænke over, hvordan saunaen kan holdes åben for mange, og også gerne for ikke-medlemmer af foreningen. Saunaen skal være til gavn for almenvellet, når den skal stå i et af statens naturområder. Den vil påvirke naturoplevelsen for alle, der kommer i området.”
Kystdirektoratet er en selvstændig afdeling under Naturstyrelsen. Det administrerer strandbeskyttelsesreglerne og visse opgaver i forbindelse med kystbeskyttelse langs den jyske vestkyst. Strandbeskyttelseslinjen er de fleste steder på 300 m fra vandet, og nogle steder 100 m. Hvis saunaen skal stå mindre end 300 m fra vandet, skal der søges dispensation.
Hans Erik Cutoi-Toft, områdechef for kystzoneforvaltning hos Kystdirektoratet, siger:
”Vi giver en del dispensationer til vinterbadeklubber, så man skal ikke opgive, selv om vores sagsbehandlingstid er 9-10 måneder. Vi vurderer, om saunaen passer ind i området, og om formålet er snævert eller til glæde for de mange. Ganske vist er en vinterbadeklub ikke et offentligt formål, men aktiviteterne kommer en bred kreds til gavn, og det giver mulighed for dispensation.”
Kystdirektoratet har brug for et kort med angivelse af den konkrete placering, samtykkeerklæring fra grundejeren og en præcis beskrivelse af saunaen og formålet med, at den skal stå der, gerne med fotos og mål på saunaen. Man kan eventuelt søge dispensation, så hurtigt man kan, og eftersende fotos og mål.
Det er ikke altid kompliceret
Kringlet? Kompliceret? I nogle tilfælde er det et stort arbejde at få lov til at sætte en mobil sauna op, og det kan tage lang tid. Nogle vinterbadeklubber oplever, at det tager flere år. Men i andre tilfælde går det uventet let. Det kommer helt an på placeringen af saunaen.