Vil I samarbejde om svømning i åbent vand?
Vi hjælper både nye og erfarne klubber med at starte eller udvikle svømmeaktiviteter i åbent vand.
Vi ved at et stigende antal voksne motionister gerne vil dyrke idræt i naturen, og vi ved at flere og flere voksne gerne vil lære at svømme crawl. Åbent vand svømning er en oplagt mulighed til at ramme netop denne målgruppe.
Udover at åbent vand-svømning opfylder brugernes ønsker til brug af natur og fokus på crawl, møder åbent vand-svømning flere klubbers udfordring med haltider og plads i svømmehallen. Rammerne i det fri er HELT åbne og sætter (næsten) ingen begrænsninger.
For at hjælpe din forening godt på vej, har vi udarbejdet et forløb, hvor I kan få hjælp til at komme i gang med åbent vand-svømning. Vi tilbyder hjælp og sparring til mange af de udfordringer, vi ved, I som klub vil støde på, når I tilbyder svømning i åbent vand.
--> Kontakt os her for at høre mere om et samarbejde - det tager kun to minutter.
Hvad tilbyder vi?
Uanset om I er en forening/klub/fællesskab, som allerede har erfaringer med at svømme i åbent vand, eller om I er helt nye til svømning i åbent vand, kan vi hjælpe jer. Ud fra vores erfaringer med at have hjulpet 30+ foreninger/klubber/fællesskaber med deres svømning i åbent vand ved vi, hvilke områder det er vigtigt at tilbyde hjælp inden for.
Et samarbejde mellem jer og Bevæg dig for livet – Svømning betyder, at vi laver en samlet aftale, hvor vi sikrer, at I får den hjælp, I har behov for, så I kan starte op med svømning i åbent vand som aktivitet, eller at I kan udvikle på den svømmeaktivitet I har i forvejen.
--> Kontakt os her for at høre mere om samarbejde - det tager kun to minutter.
Hvis I samarbejder med os kan vi hjælpe jer på følgende områder:
Trænerhjælp og trænerudvikling
Trænerne er vigtige. Vi kan derfor sende erfarne trænere ud til jeres åbent vand-træning, som både kan stå for træningen og give feedback til jeres trænere de første tre træningsgange. Hvis I allerede har erfarne trænere, har vi mulighed for at udvikle dem gennem et inspirationskursus eller lignende, som svarer til der, hvor de er i deres udvikling som trænere. Har I ikke behov for trænerudvikling, kan vi også tilbyde kurser inden for fx markedsføring af jeres åbent vand-hold.
Uddannelse
At have uddannede trænere er en forudsætning for en god og sikker afvikling af svømmeaktiviteten.
Udstyr
Mangel på udstyr afholder mange fra at starte aktiviteten op. I vil i et samarbejde med os kunne låne udstyr til opstarten. Det kan være våddragter, havtasker, badehætter mm..
Rekruttering af deltagere
Uden deltagere så har I ikke nogen aktivitet. Derfor kan I få hjælp til at udbrede kendskabet til jeres tilbud og rekruttering af deltagere.
Sikkerhed
Sikkerheden er vigtig. Vi ønsker, at så mange som muligt har en basisviden og nogle basale færdigheder, som kan øge sikkerheden, når vi svømmer i åbent vand. Derfor kan I få hjælp til at afvikle vores basis-sikkerhedskursus ’Red din makker’ hos jer.
En aftale, der passer til jer
Ovenstående er en standardbeskrivelse af, hvad indholdet i en samarbejdsaftale mellem jer og Bevæg dig for livet – Svømning består af. Det vigtigste er selvfølgelig, at vi finder det setup, der passer til de behov I har. Derfor vil I efter ansøgningen blive kontaktet af en lokal svømmekonsulent, som sammen med jer vil udforme den rette aftale for jer.
Egenfinansiering
Alt efter indholdet i samarbejdet, kan der være en egenbetaling for jer. Lad ikke det afskrække jer, og kontaktet til os koster ikke noget, så tøv ikke med at række ud. Så finder vi ud af om et samarbejde med os er det rigtige, inden I beslutter jer endeligt.
Kom i gang med et åbent vand-samarbejde
Send en ansøgning af sted til os i dag, og så bliver I inden længe kontaktet af en lokal svømmekonsulent.
Ansøg om et samarbejde her - det tager kun to minutter.
Har I spørgsmål, inden I sender ansøgningen af sted, så tøv ikke med at kontakte os.