Svømning

Mærk dine stærke sider

Hvis du altid har drømt om at flashe dine særlige åbent vand-evner tydeligt, eller hvis du leder efter den helt rigtige belønning til din evigt trofaste svømmemakker, så er du kommet til det rette sted.

Indtil videre er "mærkerne" nedenfor en ide - et koncept om man vil. Vi arbejder på at få frermstillet stofudgaver af mærkerne, og så snart vi gør, skal vi nok sige til.

Åbent vand-svømmer

Hvis du hopper i åer, søer eller havet og svømmer en tur - kort som lang, så kender du sikkert også følelsen af neopren, der smyger sig om din krop. Fornemmelsen af overmenneskellig opdrift fra det opskummede naturgummi og den suveræne følelse af ubesværet glid gennem vandet.

Det her mærke er til dig. Du ved du har fortjent det!

Læs alt om åbent vand-svømning her

SWIMMERS Ambassadør

Du er den første i vandet. du siger altid velkommen og viser nye svømmere på rette vej. Du kommunikerer og deler billeder og gode historier fra de gode svømmeoplevelser du har med jeres svømmefællesskab.

Det her mærke kræver engagement!

Læs om hvordan du bliver SWIMMERS Ambassadør

Brandmandsbetvinger

Det gør herre-nas, men hvad gør det? Du er i vandet, det er fedt og det skal sådan en brandmand ikke få lov at ødelægge! Når du er nået dertil, er du nået langt, og det har sikkert kostet brandmands-nærkontakt mere end én gang.

Brandmandsnærkontakt er enhver åbent vand-svømmers ilddåb!

Se her, hvordan du kan pakke dit eget brandmandskit

After-swim indpisker

Du er måske ikke den hurtigste i vandet, men du er hurtigst med kaffekanden. After-Swim er dit domæne, og alle ved, at uden kaffe og kage er ingen svømmere glade – for du sørger for at minde alle om det.

Vi har bagt et mærke. Tak for kaffe!

Her er en mulighed for at vise alle, hvad After-Swim handler om

Neopren-nomade

Hvis du har prøvet at arrangere en ferie og altid indtænker svømmemuligheder. Så er det her mærke til dig. Lige nu sætter Corona visse begrænsninger, men lad os være ærlige. Har du svømmet alle steder i Danmark endnu?

Vi ved at det er omkostningstungt at lade svømning komme før familiens ønsker!

Se hvor du ikke kan komme hen for at svømme lige nu

Landkrabbe lokkedue

Der er altid én der har prøvet at blive sejlet over. Måske har du glemt at kigge op, og du er stadig i tvivl om det var svanen eller dig, der blev mest forskrækket? Måske har du krydset klinger med en flok over-ivrige baglænsroere? Og vi har alle mødt en SUP-nybegynder på afveje.

Det her mærke er et plaster på såret!

Læs mere om sikkerhed i åbent vand

Vinter vand-vidunder

Neopren i overflod, varme trøjer, varm kaffe/the og brede smil. Opskriften på en god svømmetur i løbet af vinteren er ikke så forskellig fra resten af året, men ikke alle er med på den. Derfor er det en særlig type af åbent vand-svømmer, der fortjener dette mærke.

Denne lille belønning kan forhåbentlig lune lidt!

Se hvordan du kommer i gang med at svømme i koldt vand