Kano, Kajak og SUP
Danmark Padler - kom og prøv en tur på vandet fra fredag d. 31. maj til søndag d. 9. juni 2024
Danmark Padler er en landsdækkende event, der foregår i uge 22 og 23 - fra den 31. maj - 9. juni. Her åbner klubber, padlefællesskaber, kommercielle og offentlige aktører op og inviterer alle danskere en tur på vandet i kano, kajak eller på SUP.
Flere og flere danskere dyrker idræt på vandet. Med mere end 8.000 kilometer kyststrækning og et hav af søer og åer er Danmark i den grad også et blåt land. Nu kan du prøve kano, kajak eller SUP nær dig, når Danmark Padler.
KOM OG PRØV - FOR BEGYNDERE
Har du lyst til at prøve kræfter med enten kano, kajak eller SUP? Klubber, private og offentlige aktører fra hele Danmark stiller udstyr og instruktører til rådighed, så du - også som helt ny - får en sikker første tur på vandet.
HVORFOR PRØVE SUP, KANO ELLER KAJAK?
- Naturoplevelse:
Du oplever den danske natur på en ny og anderledes måde – og fra en anden vinkel. - Sundhed for krop og sjæl:
Når du er på vandet, falder kroppen til ro – og så er det samtidig en effektiv motionsform. - Fællesskab:
Du vil opleve et stærkt foreningsfællesskab, hvor smil og glæde fylder rigtig meget. Samtidig er det muligt at være med sammen med hele familien.