Idrætspolitisk topmøde - skarpe præsentationer og læringspunkter

Den 12. november 2020 samledes 180 repræsentanter fra samarbejdskommunerne i regi af Bevæg dig for livet til et virtuelt politisk topmøde. Deltagerne bestod i en bred skare af borgmestre, udvalgsformænd, direktører, chefer og projektledere, så der var for alvor lagt op til drøftelser på tværs af fagligheder, professioner og kommunegrænser. 

Fire spændende oplæg dannede ramme for tematiserede drøftelser i opdelte grupperum:

• Jakob Rathlev fra Idrættens Analyseinstitut stillede skarpt på Coronakrisens påvirkning af befolkningens idrætsvaner. Se slides fra oplægget her. 
• Signild Vallgårda fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og Majbrit Berlau fra Rådet for Socialt Udsatte stillede skarpt på social ulighed i sundhed. Se slides fra Signilds oplæg her og slides fra Majbrits oplæg her. 
• Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier leverede et oplæg med fokus på mental trivsel blandt unge. Se slides fra oplægget her.

De mange deltagere bidrog med et utal af læringspunkter, udfordringer og potentialer i relation til de valgte temaer. Herunder fx følgende

Tema: Idræt og bevægelse i lyset af Corona

• Samarbejde med virksomheder og kommuner (som arbejdsplads) i forhold til at give medarbejdere mulighed for at være aktive.
• Støtte foreninger i forhold til at rekruttere de frafaldne (fx via uforbrugte midler på fritidsområdet eller ved at hjælpe foreninger med at vise, at det er trygge rammer, man møder op i)
• Fokus på at kommuner også understøtter (bevægelses)fællesskaber, som ikke nødvendigvis er foreningsorganiseret. F.eks. i forhold til mødesteder, faciliteter og uddannelse.
• Foreningslivet kan bruge krisen til at kigge på muligheder udover de sæsonbetonede aktiviteter – der er også mulighed for at aktiviteter i ferie og udenfor sæsonen

Tema: Ulighed i sundhed

• Vigtigt med samarbejde på tværs af kommuner og landsdele/specialforbund og derefter kobling af foreninger (Jump4Fun blev givet som eksempel på en mulig model)
• En målgruppe som er noget sværere for foreningslivet at inddrage uden hjælp – det kan bl.a. være en udfordring at finde frivillige, som har interesse i målgrupperne (kræver måske lønnet arbejdskraft)
• Målgruppen ser heller ikke altid foreningen som det rette sted, at være aktive. Måske starte med fællesskaber kun for dem (det at mødes med ligesindede om noget andet kan måske hjælpe). Vores idrætsfaciliteter kunne være udgangspunktet for disse fællesskaber.
• Fokus på geografisk ulighed i forhold til målgruppen. Målgruppen skal i nogen tilfælde findes over et stort geografisk område, hvilket kan gøre det svært at samle dem til aktiviteter i fx en større by.
• Der ligger en stor opgave i at opspore de udsatte, da de ofte gemmer sig. • Meget vigtigt, at der bliver arbejdet tværkommunalt med denne målgruppe, da mange i denne målgruppe er ”kendt” i alle forvaltningsområder. En stor opgave at få forvaltningerne til at arbejde sammen – Fritid og Kultur kan ikke løfte det selv. Sundhed, Beskæftigelse, social og lignende skal med indover.
  • Gøre brug af den håndholdte indsats gennem en brobygger. I de kommuner, hvor det er afprøvet, har det haft en god effekt. Både ved at hjælpe med at finde tilbud, følge ud til aktiviteten/foreningen og ved at kunne hjælpe disse borgere økonomisk. 

Tema: Mental sundhed – unge og teenagere

• Fokus på at ledelsen i foreninger ikke altid taler de unges ”sprog” eller ved, hvad der er vigtigt for dem. Inddragelse af de unge i beslutninger.
• Fokus også på den gruppe, som ikke nødvendigvis findes i foreningen – se i ungdomsskolen eller andre steder.
• Fokus på at trænerne også uddannes udover det rent idrætsfaglige. Det kræver kvalitet og dygtige træner/ledere at skabe et miljø i foreningslivet, som børn og unge trives i. Der er behov for et øget fokus på hele dannelsesdelen i foreningslivet. Herunder et behov for foreningen i større grad har fokus på foreningsmiljøet før, under og efter selve træningen. Der kunne f.eks. laves kurser/uddannelse/inspiration i 3. halvleg (det sociale liv). Eller sideoplæring / vejledning til den enkelte træner ude på banen.
• Kommunen igangsætter et tværgående projekt på tværs af udvalgsområder, hvor temaet var unge.
• Skolen som arena kunne også være vigtigt – eksempel med Junioridrætslederuddannelse (Dansk Skoleidræt), hvor ca. 1/3 af de uddannede børn blev frivillige i foreninger.
• Følge projektet: ”Harte i bevægelse” (Kolding Kommune), hvor der tænkes i helheder omkring de unge (skole, forening og fritidsliv).
• Meget vigtigt at få hørt de unge selv, i decideret dialog og ikke blot ved spørgeskema-undersøgelser. Og i den forbindelse bringe idrætsaktive og ikke idrætsaktive unge sammen.

Se alle de fremkomne læringspunkter fra topmødet her (i stikordsform)