Kommuner

Stor interesse for viden om at bygge bro mellem kommuner og idrætsliv

Ifølge en undersøgelse fra DGI er mange foreninger parate til at hjælpe kommunerne med træning af voksne, der har været gennem et sygdomsforløb. Men der er en del udfordringer for at få det til at lykkes i praksis, viser forskning præsenteret på Idrætsmødet i Aalborg.

Skal foreningslivet hjælpe kommuner med deres sundhedsindsatser? Det spørgsmål var mange optaget af på dette års idrætsmøde i Aalborg, hvor salen var propfyldt til et oplæg om netop dette emne. Samtidig viser en ny undersøgelse fra DGI, at 62 pct. af 1.144 adspurgte formænd for DGI-foreninger er positivt stemte overfor at hjælpe voksne med genoptræning efter sygdom.

Oplægsholderen i Aalborg var Signe Engdal Larsen, ph.d.-studerende ved Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet. Sammen med to andre forskere har hun indsamlet 40 danske kommuners erfaringer med at organisere og bygge bro mellem kommuner, lokale idrætsforeninger og idrætsfællesskaber og i et litteratur-review holdt dem op mod resultaterne af international og national forskning om samme emne.

Resultaterne er offentliggjort i rapporten ’Implementering af brobygning fra kommunalt træningsforløb til idrætsforeninger eller idrætsfællesskaber’, og i løbet af sessionen blev det klart, at der er en række udfordringer med at lave god brobygning og få det til at fungere for de borgere, man gerne vil hjælpe.

 

>LÆS RESTEN AF ARTIKLEN HER