Kommuner

Bevæg Dig For Livet – Hvad sker der i visionskommunerne?

Bevægelse i skoledagen og åben skole er ikke et nyt projekt i skolen - men en del af folkeskolereformen. Det er bare ikke altid, at nye tiltag får en hverken god eller nem opstart, blot fordi de er en del af en reform. Det ved vi vidst alle. Derfor har 12 Bevæg Dig For Livet kommuner sagt ja til et procesforløb ledet af konsulenter fra VIA.

Målet er at udvikle en strategi eller handleplan for hvorfor, hvad og hvordan der arbejdes med bevægelse, idræt og åben skole i den enkelte kommune. Vores erfaring med arbejdet viser nogle mønstre i processen for at nå i mål.

Alle Bevæg Dig For Livet visionskommuner har, som en del af aftalen, formuleret målsætninger, indsatsområder og målgrupper de vil arbejde ud fra for at få flere borgere i bevægelse – en såkaldt visionsaftale. Herunder indgår skole og institutioner som indsatsområde, men det er forskelligt fra kommunen til kommune, hvilke målgrupper og målsætninger der er opsat.

I procesforløbet tager vi udgangspunkt i den enkelte kommunes visionsaftale, og udarbejder herudfra en strategi eller handleplan gældende for indsatsområdet skoler. Målet med strategien eller handleplanen er at skabe et fælles sprog og en bevidst retning i den enkelte kommune. Strategien eller handleplanen skal danne grundlag for arbejdet med kvalificering og implementering af bevægelse i skolen og åben skole.

>LÆS RESTEN AF ARTIKLEN HER