Kommuner

Inaktivitet i Danmark, delrapport 1

Kortlægning af eksisterende viden om faktorer, der påvirker inaktivitet

Knud Ryom, Postdoc, Aarhus Universitet, m. fl. har udarbejdet en faglig rapport fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, 2019.

Rapporten omhandler inaktivitet i Danmark med det sigte at kortlægge eksisterende viden nationalt og internationalt til hjælp for idrætsforeninger, organisationer og andre aktører.

Denne rapport er første del af et større inaktivitetsprojekt. Rapporten præsenterer en kortlæg-ning af eksisterende viden på baggrund af international forskning (litteratursøgning) og national praksis forståelse (qua ekspert-informant interviews) af årsager til inaktivitet. Rapporten består af to dele: 1) En litteratursøgning og 2) En interviewundersøgelse.

Rapporten tager primært udgangspunkt i idræt, motion og bevægelse i fritidslivet og i mindre grad andre arenaer som fx arbejdspladser. Stillesiddende adfærd berøres ikke specifikt i denne rapport. Rapportens resultater bør således forstås i en idrætskontekst og primært foreningsdrevet. Formålet med rapporten er at kortlægge barrierer mod og motiver for fysisk aktivitet i et inaktivitetsperspektiv og derudover at danne basis for udarbejdelse af materiale, der kan bruges til rekruttering og fastholdelse af medlemmer i idrætstilbud. Rapporten kan med fordel suppleres med viden om, hvordan arbejdspladser, lokalsamfund og byer støtter bevægelse, herunder infrastrukturer, der skaber rum for aktivitet uanset livsvilkår.

> LÆS RAPPORTEN HER