Vi søger fitnessundervisere
Vil du undervise kommende fitnessinstruktører i foreningerne? Så bliv landsunderviser i Bevæg dig for livet - Fitness
Bevæg dig for livet – Fitness oplever en meget stor efterspørgsel på uddannelse af fitnessinstruktører i vores foreningsbaserede fitnesscentre. Efterspørgslen er så stor, at vores nuværende undervisere har svært ved at imødekomme behovet i foreningerne.
Derfor søger Bevæg dig for livet – Fitness seks landsundervisere inden for fitnessområdet.
Du skal gerne
- Have en baggrund som enten fysioterapeut eller have læst idræt(bachelor/kandidat). Alternativt have en solid erfaring og uddannelse som fitnessinstruktør
på højere niveau - Have en god ballast fra instruktion i et fitnesscenter
- Have en foreningsbaggrund
- Kunne undervise i hele landet
- Være villig til at arbejde inden for rammer af Bevæg dig for livet - Fitness
Det får du
- Mulighed for at blive en del af Bevæg dig for livet - Fitness, som styrker og udvikler fitness i forening
- En solid oplæring og uddannelse som landsunderviser
- Mulighed for at være en del af en inspirerende underviserstab på Danmarks største fitnessuddannelse
- God løn
Underviser i Bevæg dig for livet - Fitness
Som underviser i Bevæg dig for livet – Fitness bliver du ikke fastansat, men bliver ansat til undervisning på enkeltstående uddannelsesforløb.
En fitnessinstruktøruddannelse løber over 40 timer fordelt på to weekender fra fredag kl. 17 til søndag kl. 14. Der er altid to undervisere på hvert uddannelsesforløb. Undervisningen foregår over hele landet i de lokale foreningsbaserede fitnesscentre.
Hvordan kommer du med?
Når vi har modtaget alle ansøgningerne efter ansøgningsfristen, udvælger vi egnede ansøgere til et uddannelsesforløb d. 30.11 – 03.12 2020, som afholdes i Idrættens Hus i Brøndby. Vi afholder samtlige omkostninger til transport efter gældende regler samt ophold, men der udbetales ikke løn for disse dage.
Efter uddannelsesforløbet udvælger vi seks nye undervisere, som tilbydes ansættelse som landsundervisere i Bevæg dig for livet - Fitness. Du skal efter udvælgelsen være indstillet på at deltage som ”føl” på 1-2 uddannelsesmoduler sammen med to af de erfarne undervisere.
Send din ansøgning, CV samt oplysninger om undervisnings- og
træningserfaring samt evetuel foreningserfaring til Ruben.lundtoft@bevaegdigforlivet.dk senest mandag den 2. november 2020
Yderligere oplysninger fås hos Ruben Lundtoft tlf. 29406860 eller Rikke Hansen tlf. 28180973