Fitness

Bliv uddannet i ny fitnesstest

European Fitness Badge er en ny fitnesstest, som er målrettet foreningerne. Skal du være testinstruktør?

En fysisk test skal være både sjov og motiverende!

Det er udgangspunktet for den nye fitnesstest, European Fitness Badge, som er udviklet af DGI i samarbejde med andre europæiske lande. Testen er målrettet foreningerne, og er et effektivt og enkelt redskab til at få mere viden om den fysiske form hos medlemmerne, fx på et fitnesshold. Du får desuden specifik viden, som du kan bruge til at vejlede deltagerne individuelt.

Testen kan være med til at øge dit holds motivation og engagement, og kan f.eks. benyttes som start og slut på en træningsperiode, så man kan følge træningsfremskridt.

Selve testen består af en række forskellige øvelser, der tester udholdenhed, styrke, smidighed, balance og koordination og sammenholder det med personens kropsbygning og kropsholdning.

Alle kan være med, og alle vil opleve succes, da testen er så bred.

Vil du være testinstruktør?

For at kunne anvende den nye fitnesstest skal du være uddannet testinstruktør. Kurset tager en dag, og for at deltage skal du være instruktør med minimum tre års erfaring. På kurset får du alt, hvad du skal bruge for at kunne teste dine medlemmer, blandt andet en håndbog, der beskriver alle test samt adgang til databasen, hvor du skal indtaste testresultaterne og kan printe certifikater.

 

Læs mere om European Fitness Badge.