Her får du de meste effektive træningsformer i én uddannelse
Søger du som instruktør efter en varieret og powerfuld uddannelse, hvor det bedste og svedigste er samlet under ét?
Puls og Styrke-timer er bygget på inspiration fra blandt andet Tabata og H.I.I.T-intervaltræning samt bodytoning, cirkeltræning og power øvelser. Det udfordrer dine deltagere i styrke, udholdenhed eller begge dele, og det er let at variere træningen med redskaber og intense intervaller.
På denne uddannelse arbejdes der videre med de grundlæggende færdigheder som instruktør indenfor eksempelvis musikforståelse og cueing, hvilket du blev præsenteret for på Holdtræning Basis.
Uddannelsen henvender sig til instruktører, der har gennemgået Holdtræning Basis, eller instruktører, der har en tilsvarende uddannelse eller kvalifikationer via erfaring.
Datoer
Weekend - 18 timer:
Lørdag den 15. april 2023 - kl. 08.30-22.00
Søndag den 16. april 2023 - kl. 08.30-15.00.
HIIT Online - 5 timer
Søndag den 23. april 2023
Eksamensdag - 7 timer:
Søndag den 30. april 2023
BEMÆRK: Kurset er under videreudvikling lige nu - så der tages forbehold for justering i tidspunkterne.
Indhold
Kurset varer 30 timer, og undervisningen foregår over tre dage.
Kurset videreudvikles netop nu, så HIIT Online bliver en integreret del af undervisningen.
Det betyder, at der er lidt færre timer med fysisk fremmøde - og et HIIT-modul, der afvikles online:
Har du allerede deltaget i HIIT Online - så kan du undlade at deltage i det modul.
I løbet af kurset sættes fokus på:
· Teori: Anatomi, muskler, knogler, bevægelsesanalyse
· Masterclass, Bodytoning
· Takter, cueing, rækkefølge
· Intervaltræning
· Powertræning, HIIT og Tabata, cirkeltræning
· Cueing og musikteori
· Bevægelseskvalitet
· Undervisning
· Teoretiske og praktiske prøve
Eksamensdag afholdes som afslutning på kurset.
PRIS
Priserne er eksklusiv overnatning, men inklusiv undervisning, kursusmaterialer og forplejning.
Deltagerpris inkl. materiale og forplejning - UDEN overnatning:
- 7.675 kr. Forening IKKE medlem af DGI og/eller GymDanmark
- 6.250 kr. Forening medlem af DGI eller GymDanmark
- 5.995 kr. Forening medlem af DGI OG GymDanmark
Har du allerede deltaget på HIIT Online (udviklet af Bevæg Dig For Livet Fitness)..?:
Så får du en rabat, og sparer lidt tid.
- 7.175 kr. Forening IKKE medlem af DGI og/eller GymDanmark
- 5.750 kr. Forening medlem af DGI eller GymDanmark
- 5.495 kr. Forening medlem af DGI OG GymDanmark
Overnatning
Overnatning er ikke med i prisen, så du skal selv finde et sted at overnatte i den første weekend - natten mellem 15. og 16. april.
Hermed tre forslag:
- Vissenbjerg Storkro - 800 meter fra kursusstedet.
- Fyrtårn Tommerup - 7 km fra kursusstedet.
- Fjelsted Skov - 11,5 km fra kursusstedet.
Dorte Linnerup, Ann-Britt Nordby