Prøv den flyvende form for fitness - Bungee Fitness er en ny, effektiv, hård og sjov sportsgren.
Bungee Fitness er højintens træning med en blanding af cardio, styrketræning, balanceøvelser og flyveteknikker. Man får en sele på bækkenet, bliver spændt i en elastik i loftet og kan så flyve, hoppe og lave øvelser, der ellers ikke er fysisk mulige. Det giver sved på panden, smil på læben og et kick, når man flyver højt eller laver armbøjninger i håndstand.
Vi starter dagen med en Bungee Fitness-time. Herefter gennemgår vi udvalgte øvelser og kommer kort ind på timens opbygning, indhold og udstyr.
Du får:
• en introduktion til Bungee Fitness, hvor du prøver de forskellige øvelser
• kort intro til, hvordan du kan starte Bungee Fitness op i din idrætsforening eller center.
Når du går hjem fra kurset, har du fået en smagsprøve på denne nye, spændende træningsform, og du ved, om det er noget for dig - og evt. for din forening eller center. Du kan også forvente ømme muskler, for det er hårdt.
Vær opmærksom på, at på dette kursus skal du være 16 år for at deltage, og du må af hensyn til selernes ydeevne og sikkerhed maks. veje 120 kg.
Om underviser, Natasja H. W. Aggergren: Natasja er selvstændig kostvejleder og instruktør i Yoga og Bungee Fitness. Hun har været med fra starten af Bungee fitness i Jylland. Hun står for Bungee Fitness Instruktøruddannelse i Jylland og afholder instruktørkurser og events i foreningsregi og privat.
Få en smagsprøve på, hvad Bungee Fitness er (se video herunder)
(Dato, tid og sted i denne video er ikke gældende for dette kursus. Se info øverst på denne side.)
Husk. Når du tilmelder dig kurser og uddannelser i DGI, kan du efterfølgende søge kursustilskud fra din kommune. Læs mere på din kommunes hjemmeside.