Fitness

Primal movement - bliv stærk, mobil og agil med Morten Vinther

Hvornår:
28. aug kl. 17:00 - 29. aug 2020 kl. 16:00
Hvor:
Idrætshøjskolen Aarhus, Vejlby Centervej 53, 8240, Risskov, Danmark
Hvem:
Trænere
Letøvede, Øvede
Nr.
202009013221

Locomotion, manipulation og kamp 

Når Morten Vinther gæster Aarhus, får du en unik chance for at komme med på en anderledes træningsworkshop, hvor vi arbejder med nogle af de universelle bevægelsesmønstre, mennesker har brugt for at overleve de sidste mange tusind år.



Vi prøver kræfter med en træningspraksis, der gør dig stærk, mobil og i stand til at bevæge dig let, ubesværet og effektivt igennem et hvilket som helst miljø. Alle kan være med på kurset - det kræver ikke særlige forudsætninger eller en fysisk meget god form.



Med Primal Movement som omdrejningspunkt opbygger vi styrke og færdigheder gennem leg og problembaseret læring. Vi løfter, bærer, kravler, klatrer, hopper, løber og kæmper os til en robust og kompetent krop. 



Helt konkret arbejder vi med 3 forskellige temaer henover 2 dage. 



Locomotion handler om at bevæge sig frit og ubesværet fra A-B. 



Manipulation handler om at forflytte andre objekter ved bla. at løfte, bære, kaste, trække skubbe mv.  



Kamp handler om at håndtere udefrakommende aggression og forsvare sig fysisk. Det handler om grounding, behændighed, biomekanik og hurtige beslutinger. 



Du får: 




  • Viden og forståelse for begrebet Primal Movement og de 12 grundlæggende principper der ligger bag denne tilgang til krop og bevægelse.

  • Konkrete øvelser der gør dig bedre til at bevæge dig, gør din træning spændende, stimulerende og relevant. 

  • Inspiration og egenfærdighed ift. at bevæge dig igennem forskellige miljøer og flytte på ting omkring dig.

  • Kompetence i og forståelse for kampens dynamikker; herunder grounding og biomekanik ift. at tage vare på sig selv i tilfælde af udefrakommende aggression. 



Ved tilmelding kan du vælge, om du vil deltage både fredag og lørdag eller kun lørdag. 



Der er mulighed for køb af overnatning på flersengsstue på Idrætshøjskolen. For mere information om overnatning og booking af dette, bedes du kontakte Idrætshøjskolen på 8621 3800 eller ved at sende en mail til Tinna Sørensen: ts@ihaa.dk 



Om underviseren: Morten har en baggrund som idrætsfysiolog og mere end 15 års undervisningserfaring inden for forskellige bevægelsestraditioner: vægtløftning, CrossFit, kampsport, parkour og Natural Movement. Han har dermed en fod solidt plantet i både praksis og teori og mange års erfaring med, hvordan vi kan skabe en træningspraksis, der udvikler os som individer såvel som en gruppe. Til dagligt uddanner Morten personlige trænere og idrætslærere på et af Danmarks ældste idrætsinstitutter, Paul Petersens Idrætsinstitut. Han afholder workshops og leder uddannelser både privat og i DGI regi, samt arbejder med personlige træningsklienter. 



Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Idrætskoordinator, Lise Buttle på mail: lise.buttle@dgi.dk eller telefon: 7940 4309.


Fredag kl. 17-20.30 Locomotion
Lørdag kl. 9-12 Manipulation
Lørdag kl. 12-13 Frokost og pause
Lørdag kl. 13-16 Kamp

Det primære kursussted er Idrætshøjskolen i Aarhus, men vi skal også i skoven og evt. besøge en kampsportsforening.
Nærmere information oplyses, når vi nærmer os kurset.

Ved tilmelding kan du vælge, om du deltager fredag og lørdag eller kun lørdag. 

Morten Vinther