Badminton

Sving ketcheren til 60+Badminton

60+ Badminton er motion, fællesskab og gode oplevelser, som er særligt velegnet til dig der er i 60+ målgruppen. Alle kan være med-uanset fysik - så længe din modstander spiller på samme niveau.

Mere end 120 klubber fordelt over hele landet har et badmintonhold for dig der er 60+. Du kan sagtens komme uden makker, og har du ikke en ketcher kan du oftest låne en.

HUSK at det er helt ok at komme til et par prøve timer, inden du tilmelder dig holdet - du behøver altså ikke melde dig ind i foreningen, før du kan prøve det af. Vi skal nok få vækket din indre Badmintonspiller, så du slet ikke kan lade være med at melde dig på holdet. 

> FIND EN KLUB MED 60+BADMINTON PÅ DANMARKSKORTET

Det kræver ikke en makker - eller en masse udstyr at gå til badminton

Du skal faktisk bare have et par indendørssko og noget tøj, som du kan bevæge dig i - så er du klar!

Hvad så med:

  1. UDSTYR: Du kan sagtens låne en ketcher i badmintonklubben, så det skal du ikke tænke på. Du kan altid købe din egen ketcher senere (En udmærket startketcher kan du købe for 300-500 kr. i en sportsbutik.).

  2. FJERBOLDE: Klubben står for fjerbolde (boldforbruget er som regel med i kontingentprisen).

  3. EN MAKKER: Du behøver ikke møde op med en makker på et fællestræningshold i badminton. Du vil blive taget godt imod og sammen med de andre deltagere opleve at blive fordelt ud på banerne.

  4. NIVEAU: Alle er velkomne! Du behøver ikke at være god til badminton for at være med. Du behøver heller ikke at være i god form. Den holdansvarlige skal nok sørge for at tage hensyn til alle og sammensætte gode jævnbyrdige kampe. 

    Det handler først og fremmest om, at du skal have noget sjov motion sammen med andre.