Springsikker

Whip back

Teknikstudie

Teknikstudie

Modtagning

Modtagning

Teknikstudie

Faseopdeling:

4. Afsæt: Kroppen er bagudlænet, hofte og knæ er næsten strakte og afsættet er eksplosivt. Armene trækkes eksplosivt bagover direkte fra det foregående spring, så kroppen ender i spændt svaj. Afsætsvinkelen skal tilpasses således at springet er 20-30 cm højere end flikflakken.

5. Svævefase: Kropspositionen ændres eksplosivt fra det spændte svaj til den hule position. I svævefasen kan armenes bevægelse fortsættes ud i bred favn.

6. Landing: Landingen vil typisk være overgang til en flikflak eller endnu en whip back, så landingen skal være bagudlænet med kroppen fortsat i den hule position klar til endnu en eksplosiv udretning af kroppen i afsættet.

Keypoints: Det er vigtigt at whip backen er meget lang, så den vandrette hastighed fra tilløb og rondat m.m. opretholdes eller forøges.

Forudsætninger

Teknik: Lang flikflak

Styrke/flexibilitet: Stor styrke på for og - bagside af kroppen til eksplosivt at skifte mellem spændt svaj og den hule position.

Biomekaniske aspekter: Ved at trække armene ned til bred favn eller vandret i svævefasen afkortes kroppens samlede længde og rotationshastigheden øges.

Primærfejl – fejlretning

Springet er for højt eller lavt.
Lang flikflak fx på airtrack kan trænes med håndisætning på 20-30 cm. højt skumredskab.

Risikomomenter

For lav whip back kan give landinger på bøjede fodled, hvor forfodsknoglen støder på underbensknoglerne og trykker ledkapslen (tzukfod).

For høj whip back kan medfører landing med for bagudlænet krop og efterfølgende fald på ryg og nakke.

Modtagning

Sikkerhedsmodtagning for at sikre den rette højde på springet. Dog skal modtagningen begrænses, da gymnastens niveau skal udviklet nok til at kunne arbejde sikkert med metodikøvelserne.

Metodik

Generelt bør der fokuseres på det rette bevægelsesmønster først, hvorefter hastigheden på springet kan øges
Rondat lang flikflak på airtrack
Rondat lang flikflak til håndisætning på 20-30 cm højt skumredskab.
Rondat whip back til landing i grav (fokus på rette højde og øget hastighed)
Rondat whip back med afsæt lige før grav til ny whip back med landing i grav

I stortrampolin:

  • Lang flikflak i stortrampolin
  • Lang flikflak med lille fremhop til afsætsstedet
  • Whip back med fremhop før afsæt i stortrampolin

Transfer effekt

Der er indbyrdes positiv transfer mellem flikflak og whip back. De eksplosive armbevægelserne i Whip back har desuden positiv transfer til afsættet til dobbelt strakt salto.

Variationer

Whip back med hel skrue: Det spændte svaj gøres lidt mindre og igangsættes efter armtrækket og skruen lægges dermed i overgangen fra det spændte svaj til den hule position. Dette er spring er avanceret og gymnasten skal beherske både whip back og strakt baglæns salto med skrue inden whip back med hel skrue indlæres.