Få inspiration under varmere himmelstrøg
Foreningsturen til La Santa er målrettet instruktører, der ønsker ny inspiration til fitnesstræningen. I 2020 bliver turen d. 25. september til 2. oktober.
OBS! Corona-garanti: Club La Santa garanterer helt specifikt i forbindelse med Foreningsturen til La Santa, at deltagerne får refunderet deres penge, hvis turen bliver aflyst på grund af Corona. Tilmeldingsfristen er forlænget til slut juli.
Foreningsturen til Club La Santa er guf for alle instruktører, der brænder efter ny inspiration og mulighed for at dyrke interessen for fitness sammen med andre. Og så gør det jo heller ikke noget, at det foregår under varme himmelstrøg...
Den solrige inspirationstur på Lanzarote er en uge med fitness i alle afskygninger. Her er der masser af spændende og relevante workshops for fitnessinstruktører, der vil møde nogle af landets dygtigste undervisere og få nye redskaber til deres undervisning.
Dette års La Santa-tur foregår den 25. september til den 2. oktober 2020.
Turen er spækket med inspiration på godt 40 workshops inden for funktionel træning, individuel træning, koreografi, body & mind, foredrag og netværk, blandt andet:
Basis Kettlebell
Stærk core og grusom mave
Mobilitetstræning
Fit efter fødslen
Fra rund ryg til sund ryg
Styrketræning til musik
Stærkmandstræning
Alternative træningsmetoder til løberen
Opvarmningsrutiner og lege
Dødløft workshop
Træning for den travle
Pool Party
Dans røven ud af bukserne
Dance Aerobic
Puls og Styrke
Yoga-teknikker til et indadrettet fokus
Flow yoga med overaskende overgange
Happy hips
Yoga Nidra over 2 dage
Motivation & livsstilsændringer
Udvidet programlægning i styrketræning
Kostmyter
.... og mange flere
Club La Santa er et paradis for alle, der elsker sport, og foruden de workshops, som er arrangeret, er der god mulighed for at nyde solen og stedets mange andre faciliteter sammen med instruktører fra foreninger fra hele landet.
Turen er arrangeret af Bevæg dig for livet - Fitness i samarbejde med Club La Santa.