Inspiration til din gåtur
Kom ud og få frisk luft i kinderne - eller pulsen op på en god gåtur. Her får du en række idéer til din gåtur - hvad enten du gerne vil gå alene eller sammen med andre.
GÅ MED ANDRE - OG FÅ TANKET OP PÅ DEN SOCIALE KONTO
Tag på udflugt med familien og gå en sommertur i Danmark. Gå en aftentur med en god ven eller veninde og udnyt tiden til at få talt uforstyrret sammen. Du kan også tage den lange telefonsamtale, mens du går en tur i nærområdet. Mulighederne er mange! Find mere inspiration her.
WE WALK
Vær med når hele Danmark går sammen! To uger om året afholdes WE WALK for at booste hele landets gå-fællesskaber. Kampagnen går ud på at få danskerne ud at bevæge sig - med familien, naboen, kollegaerne eller kammeraterne. Store som små, unge som gamle. Du kan både deltage i en af de mange gåture landet over, eller du kan arrangere din helt egen tur.
TAG EN VEN ELLER DIN FAMILIE MED PÅ EVENTYR
'Find vej i Danmark' er en forenklet udgave af orienteringsløb. Giv dig selv og dine venner eller familie en sjov udfordring og lær at finde vej i naturen.
GÅ ALENE - OG FÅ PLADS TIL RO OG FORDYBELSE
Gåturen er den perfekte mulighed for at få en time-out i hverdagen. Gå en smuk tur alene og nyd naturen omkring dig. Du kan også tage en lydbog i ørerne og gå et kapitel eller to - det gør jo ikke noget, at der er underholdning på turen! Her får du nogle tips til din gåtur.
FIND NYE STIER I DIT NÆROMRÅDE
Opdag nye dele af dit eget lokalområde - eller tag på oplevelse et nyt sted. Friluftsrådet har skabt Kløverstier over hele Danmark, hvor du fra ét udgangspunkt både kan gå, løbe og cykle en tur på fire forskellige distancer, så der findes en god tur til alle.
FÅ MERE UD AF DIN GÅTUR
Få gode tips til, hvordan du kan få lidt mere udbytte af dine gåture med Vores Puls.
GÅ DIG SLANK MED INTERVALGANG
Intervalgang er mere skånsom end intervalløb, men det er effektivt. Prøv en gåtur med intervaller som alternativ træning, eller hvis du vil i bedre form. Få tips til intervalgang med VoresPuls.