Fitness

Comeback fitness

Download gratis træningsplaner til dans, yoga, funktionel træning, udendørs fitness samt puls & styrke.

Comeback Fitness er et materiale, som kan bruges til inspiration til jeres træning.
For at hjælpe jer godt i gang med træningen har vi udviklet et fire ugers træningsprogram, som kan benyttes kvit og frit. Vi håber, at det kan inspirere jer til at give jeres medlemmer et godt comeback til træningen! Vi tilbyder træningsplaner inden for: Funktionel træning, Udendørs fitness, Dance, Puls & styrke og Yoga, og planerne er til dig, der er instruktør og som ønsker at give dine deltagere nyt materiale.

Udfyld formularen herunder - så får du adgang til at downloade Dance, Yoga, Funktionel træning, Udendørs fitness samt Puls & styrke.

 

DANCE: I Dance-materialet er der for eksempel koreografier til fire vidt forskellige danse, bla. AfroDance og Back To The 80’s, hvor trinene dels er nedskrevet men også vises i introvideoer og videoer med hele dansen.

FUNKTIONEL TRÆNING: Funktionel træning-materialet byder også på videoer, der viser opvarmnings- og udstrækningsforslag samt  fire workouts. Materialet er udarbejdet, så det er let at planlægge sin træning.

YOGA: Er man yogainstruktør får man fire yogaprogrammer, som kommer hele kroppen igennem, men har hvert sit tema: Nakke & skuldre, Ryg: Tvist & sidestræk, Ryg: Bryståbnere & bagoverbøjninger, Hofter & baller. Der er desuden en playliste til hvert program.

YOGA #2: Her får du 4 videoer med tilhørende yogaprogrammer af 60 minutters varighed. Du kan bruge både videoer og programmer som inspiration tilsat dit eget program eller følge dem fra start til slut. Det overordnede tema igennem de fire programmer er ”Body & Mind”, og vi dykker i hver praksis ned i hvordan krop & sind hænger sammen og hvorledes praksissen af yoga kan påvirke begge dele.

UDENDØRS FITNESS: Udendørs fitness-materialet byder på forslag til en to-delt opvarmning, en styrkedel, fire forskellige workouts og en udstrækning. Lige til at tage med ud under åben himmel.

PULS OG STYRKE: Alt du behøver til fire ugers træning: To opvarmningsforslag, to forskellige Tabata-programmer, cirkeltræning og HIIT/Powertræning. Derudover er der tips & tricks, mave/rygøvelser og udstyrsliste. Programmerne er også velegnet til at benytte udenfor.

God træning!