Fitness

Bliv synlig og få foreningens budskaber ud

Vil I blive bedre til at fortælle omverdenen om jeres aktiviteter? Og blive endnu bedre til at kommunikere med medlemmerne? Her kan I få hjælp til kommunikation og markedsføring, så foreningens gode tilbud kan komme endnu bedre ud over rampen og f.eks. tiltrække nye medlemmer.

Hvorfor skal man være synlig?

For en forening betyder god kommunikation engagerede medlemmer, gode relationer og større fællesskab, stolthed og kendskab i lokalområdet. Derfor er der ingen vej uden om at stille skarpt på kommunikation og arbejde målrettet med den. Men hvordan gør man så det?

I første omgang er det vigtigt at kende forudsætningerne for at kunne kommunikere om jeres forening, nemlig:

  • I ved, hvem I er – og kan fortælle det
  • At I har et godt produkt
  • I ved, hvem I vil nå
  • Kender kanalerne (hjemmeside, messenger, plakater i Brugsen, Facebook mv.)
  • Har et kommunikationsteam
  • Udarbejder en plan

Kom godt i gang

Måske har står jeres forening med en særlig udfordring omkring kommunikation/markedsføring, eller måske har I bare behov for at få nye input. Uanset om opgaven er stor eller lille, er I altid velkomne til at kontakte kommunikationskonsulent Julie Lyngvold Rubiano for at få sparring og løst helt konkrete opgaver.

 

Hvis I har spørgsmål omkring GDPR og samtykker, så er der god viden at hente HER

Hjælp til markedsføring

Nogle gange står man bare og mangler et godt foto, eller måske en idé til en kort og præcis tekst. Vi har pakket et lille markedsføringskit, som I kan benytte kvit og frit. Der er blandt andet forslag til pressemeddelelser, plakater, fotos mv.

Markedsføringskit til brug i forbindelse med åbning af foreningsbaseret fitnesscenter:

Materialerne er skabeloner, hvor du kan indsætte foreningens eget logo, navn mv.

Derudover kan du gratis downloade:

Fotos 

Plakater:

Fitness er herrefedt

Rigtige kvinder dyrker fitness

Yoga - det er for børn!

Og husk: Har I behov for noget helt andet, så kontakt os og få hjælp til jeres specifikke udfordring.

Kommunikationstjek

Hvordan kommunikerer I med nuværende og potentielle medlemmer? Kan man finde jeres forening og ikke mindst jeres tilbud? Lad os give foreningen et kommunikationstjek og gode idéer til, hvordan I med enkle midler kan blive endnu bedre til at kommunikere.