Badminton

Få FleksiFjer i din klub

Har du voksne medlemmer, der gerne vil være en del af et badmintonhold med fleksibilitet og fællesskab? Og vil du gerne have flere voksne til at melde sig ind i din klub? Så er FleksiFjer måske noget for jer.

Fjer, fællesskab og fleksibilitet for voksne

FleksiFjer er et badmintontilbud for voksne, der gerne vil være en del af et uforpligtende motionstilbud, hvor man dukker op i hallen og spiller kampe med og mod de andre.
Målgruppen er for eksempel de spillere, der plejer at leje en bane. Eller forældrene til børnene i klubben. Det er voksne mennesker med et travlt liv, der ikke vil være forpligtet til at møde op hver tirsdag klokken 19.00.
Til FleksiFjer skal man ikke melde afbud, og tilbuddet er ikke afhængigt af, at enkelte spillere tropper op.
Det kræver heller ikke en uddannet træner, men blot en tovholder, der sætter rammerne for sjove og jævnbyrdige kampe.

Hjælp til markedsføring

Vil du have hjælp til at fortælle dit lokalområde, at I starter FleksiFjer op? Brug markedsføringsmaterialerne til at synliggøre jeres tilbud - så er I godt i gang!

Du kan finde plakater, postkort, en video, der kan lægges på klubbens Facebookside, en færdig pressemeddelelse og meget meget mere.

Skriv selv jeres klubnavn og træningstidspunkt ind i materialerne.