WE WALK

Strandoprydning

Gør noget godt for andre, for dig selv og for miljøet. WE WALK har i 2021 fokus på strandoprydning, og vi opfordrer alle, som har lyst, til at tage på strandoprydningstur.

STRANDOPRYDNINGSPAKKERNE ER UDSOLGT
Tusind tak for jeres opbakning! Jeres interesse for WE WALK strandoprydning har været langt større, end vi kunne drømme om, og vi må derfor allerede melde udsolgt på vores strandoprydningspakker.

Du bidrager til WE WALK's samlede regnskab af opsamlet strandaffald for hele året. TAK for det!

Bliv en del af WE WALK strandoprydning

  • Gå en tur på stranden og saml det affald op, som du støder på undervejs. 
  • Registrer din tur i formularen nedenfor.
  • Du må meget gerne dele billeder fra din tur på Facebook og Instagram med #wewalkstrandoprydning.

Efter turen skal havfaldsposerne smides i de affaldsspande, som står ude på stranden, da de kan indeholde en masse sand, som sidder fast i det affald, I finder. Dette sand må helst ikke komme med hjem i jeres egen skraldespand. I er naturligvis velkomne til at tage det med hjem og sortere, men det er hverken et krav fra os eller Miljøstyrelsen. Hovedsagen er, at affaldet bliver fjernet fra kysterne.

Havfaldsposer fra Havmiljøvogterne

Til de strandoprydningspakker (udsolgt for nu), vi har sendt ud til lige godt 7.500 personer, har Havmiljøvogterne sponsoreret alle havfaldsposerne. Havmiljøvogterne er frivillige, der hjælper Søværnet med at holde øje med vores havmiljø. Det gør de bl.a. ved at samle havfald på strandene og melde om olieforekomster på havet. Har du lyst til at blive Havmiljøvogter, så læs mere her.

Registrer din strandoprydning

Når du har været på strandoprydningstur, så meld gerne ind til os, hvor mange poser affald du har samlet, og på hvilken strand du har gået. Så markerer vi det på et danmarkskort, så vi hele tiden kan følge med i, hvor der er blevet samlet affald.

Info om din strandoprydning

Når du uploader et billede, giver du samtidig samtykke til, at billedet må deles på ’Bevæg dig for livet – løb og gangs’ sociale medier.

Kontaktoplysninger

Vi behandler dine persondata i henhold til Bevæg dig for livets privatlivspolitik.