WE WALK

Corona-anbefalinger

WE WALK afholdes igen i uge 19, og selvom vi kan se ind i et forår med lempede restriktioner, kan vi ikke helt komme uden om corona. Vi håber, at WE WALK gåturene kan være en tryg og god måde at være sammen på. Som gåturs-arrangør kan det dog være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til corona, og derfor komme her anbefalinger.

Opdateret den 19. april

Fra onsdag den 21. april hæves forsamlingsloftet til 50 personer udendørs, og fra den 6. maj hæves det til 75 personer.

Arrangerer du en gåtur til WE WALK, må I altså være op til 75 personer på turen. 

Tjek altid www.coronasmitte.dk eller DGI for de nyeste opdateringer.

Vores anbefalinger til dig 

WE WALK lægger sig op ad myndighedernes anbefalinger. Når du arrangerer en WE WALK gåtur er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på antallet af deltagere på din gåtur, samt deltagernes adfærd undervejs. Vi anbefaler, at du gør følgende. 

Før gåturen

Med en Facebook-begivenhed er det nemt at danne sig et overblik over, hvor mange der er interesserede i din gåtur. Derfor anbefaler vi, at du gør det til et krav, at folk aktivt vælger "Deltager" i begivenheden, hvis de vil gå med på din tur. 

Kopier evt. følgende tekst, og sæt den ind i beskrivelsen i din begivenhed:

Grundet COVID-19 må vi kun samles i grupper på maks. 75 personer. For at jeg kan have et overblik over antallet af deltagere, er det derfor et krav, at du trykker ”deltager” på begivenheden her, hvis du vil gå med. Samtidig må du meget gerne fjerne din tilkendegivelse om deltagelse, hvis du bliver forhindrede i at deltage, så der bliver plads til andre.
Jeg glæder mig til at se dig til en hyggelig gåtur.

Hvis du får flere end 74 tilmeldinger til din begivenhed, kommer her to forslag:

  • Find en medarrangør og del jer op i to eller flere grupper (I skal holde jer adskilt og må ikke mødes samme sted).
  • Marker din rute og send deltagerne afsted i mindre grupper uden en vært.

For dig UDEN en Facebook-begivenhed

Har du ikke lavet en Facebook-begivenhed til din gåtur, kan du i stedet bede deltagerne om at tilmelde sig ved at sende dig en SMS. 

Kopier evt. følgende tekst og sæt den ind i beskrivelsen af din gåtur, når du udfylder formularen:

Grundet COVID-19 må vi kun samles i grupper på maks. 75 personer. For at jeg kan have et overblik over antallet af deltagere, er det derfor et krav, at du tilmelder dig gåturen ved at sende mig en SMS. Samtidig må du også gerne give mig besked, hvis du bliver forhindrede i at deltage, så der bliver plads til andre.
Jeg glæder mig til at se dig til en hyggelig gåtur.

Hvis du får flere end 74 tilmeldinger til din begivenhed, kommer her to forslag:

  • Find en medarrangør og del jer op i to eller flere grupper (I skal holde jer adskilt og må ikke mødes samme sted).
  • Marker din rute og send deltagerne afsted i mindre grupper uden en vært.

Under gåturen

Når du mødes med dine gåturs-deltagere anbefaler vi, at du informerer dem om retningslinjerne på gåturen. Fortæl dem, at vi naturligvis bakker op om myndighedernes anbefalinger, og at de derfor skal sørge for at minimere smittespredning ved at holde god hygiejne og holde afstand undervejs.

Dukker der flere end 74 personer op, så del jer op i en to eller flere grupper, så I ikke alle går samlet.