Tennis

Tennissportens Dag 2020 - aflyses

Styregruppen for Bevæg dig for livet - Tennis har på grund af de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med Covid-19 besluttet at aflyse Tennissportens Dag.

Det gør os rigtig kede ad det, ikke mindst på vegne af alle tennisklubber, der har knoklet og glædet sig til byde gæster inden for til en bid af det bedste fra tennis-verdenen. Men faktum er, at vi af hensyn til alles sikkerhed ikke kan forsvare at afvikle Tennissportens Dag i år.

OBS! Skulle nogle klubber være i gang med at reklamere for Tennissportens Dag, er det derfor vigtigt, at al markedsføringsaktivitet som fx plakatophængning, flyers, Facebook-begivenheder mv. indstilles og tilbagetrækkes, så der ikke opstår uheldige misforståelser. Tak for det!

Afventer myndighedernes udmelding

Lige nu befinder vi os alle i et limbo, hvor ingen ved, hvornår vi igen må forsamles.
Så snart der er endelig klarhed fra myndighederne om situationen, vil I høre mere fra vores side.
Når det er sagt, håber DGI og Dansk Tennis Forbund på, at det stadig kan blive muligt at understøtte åbent hus-arrangementer i 2020 rundt om i landet, i et eller andet omfang – så vi kan få eksponeret vores fantastiske tennissport.
 
Igen, vi er enormt kede af at skulle give jer denne besked, men håber på jeres forståelse og fortsatte opbakning til vores allesammens Tennissportens Dag.

Pas nu på jer selv derude!