Tennis

Kom sikkert i gang igen i klubben

Få overblik over, hvordan din klub får en omhyggelig opstart af tennislivet.

20. april tilpassede DGI og DIF anbefalingerne om udendørs idræt. Det betyder, at landets tennisklubber nu kan åbne op for banerne, når det sker inden for rammerne af de generelle krav og anbefalinger, som sundhedsmyndighederne og regeringen har offentliggjort på coronasmitte.dk - og ligeledes er godkendt ved kommunen. Det er vigtigt, at klubben til enhver tid nøje vurderer om planlagte tiltag er forsvarlige i forhold til myndighedernes retningslinjer.

Det er samtidig tiden, hvor folk gerne må få øjnene op for muligheden for at få god motion på tennisbanerne.
Derfor har vi udarbejdet en række tekstskabeloner, bl.a. til pressemeddelelse, Facebookopslag mv., som I frit kan bruge til at få sat gang i en tydelig kommunikation. Lad jer inspirere af disse og vær ekstra grundig med at forberede jeres kommunikation mht. målgrupper, kanaler og hvilke rammer I kan tilbyde her i genåbningen.

Hertil også en generel anbefaling om at holde sig løbende orienteret bl.a. via tennis.dk og dgi.dk/tennis.