Svømning

Vil I være med til at aktivere flere voksne svømmere?

Med Aqua+ CrawlFit kan I være med til at imødekomme en stigende efterspørgsel fra voksne motionister til at ville lære at svømme crawl.

Færdige træningsforløb for voksne

Aqua+ Crawlfit er en række crawl træningsforløb, der består af 12 programmer. Du kan træne frem mod at kunne svømme 200 meter, 1000 meter eller 2000 meter sammenhængende crawl.

CrawlFit træningsprogrammerne findes on-line på www.crawlfit.dk, hvor digitale muligheder og instruktionsvideoer bruges til at motivere den enkelte svømmer. Nu kommer der også en fysisk tavle med træningsprogrammer, lige til at tage med til bassinkanten. Og I kan være med.

Kunne din klub tænke sig at prøve kræfter med Aqua+ CrawlFit, har I nu mulighed for at ansøge om at få en tavle til jeres svømmehal.

Krav til klubben

  • Klubben forpligter sig til at benytte Aqua+ CrawlFit træningsprogrammerne på eksisterende eller nyopstartede hold for voksne motionister (18+ år) og/eller at klubben indleder et samarbejde med den lokale svømmehal omkring træningsvejledning for voksne motionister i offentlig åbningstid med udgangspunkt i Aqua+ CrawlFit programmerne (fx 1-2 gange om ugen over en længere periode)
  • Aqua+ CrawlFit tavlen skal være tilgængelig for brugere uden for klubbens normale undervisning og i offentlig åbningstid
  • Klubben forpligter sig til at deltage i Swim Week 1-2 gange om året (uge 36 og uge 3), som er et åbent hus tilbud, hvor klubben har mulighed for at rekruttere flere medlemmer. Læs mere her om Swim Week

Med Aqua+ Crawlfit ønsker vi at styrke danskernes svømmefærdigheder og inspirere og vejlede klubberne til hvordan I kan lære voksne at svømme crawl. Og så vil vi også gerne give flere danskere lyst til at svømme i den lokale svømmeklub.

Klubben modtager

  • Aqua+ Crawlfit tavle med træningsprogrammer til opsætning i svømmehal til en værdi af 10.000 kr.
  • Konsulentbistand i arbejdet med målgruppen af voksne motionister
  • Hjælp til markedsføring (markedsføringskit, videomateriale, konsulentbistand)

Ansøgning og deadline

For at komme i betragtning til at modtage en Aqua+ CrawlFit tavle, bedes i udfylde ansøgningsformularen via linket i den orange boks.

Deadline for ansøgning er den 1. november 2019 – ansøgninger vurderes løbende.

Hvis I har spørgsmål eller ønsker yderligere information er I velkomne til at kontakte konsulent Caroline Kleemann Falster.