Svømning

Aqua Fitnes & Vandgymnastik

Aqua Fitness og Vandgymnastik har en utrolig bred appel, og rummer et enormt potentiale. Hvis I vil udvide jeres tilbud af vandaktiviteter med vandgymnastik og aqua fitness, så læs med nedenfor.

Aqua Fitness, vandaerobic eller vandgymnastik? Kært barn har mange navne. Aqua Fitness er en fitnessdisciplin, der foregår i vand, og som kombinerer fordelene ved svømning med konditionstræning.

Ved at tilbyde Aqua Fitness til jeres medlemmer, får i adgang til en vifte af forskellige aktiviteter, der alle tager udgangspunkt fordelene ved at motionere i vand. Når man træner i vand, støttes kroppens bevægelser af vandet og bevægeapparatet belastes derfor meget mindre end ved at udføre de samme øvelser på land. Derfor er Aqua Fitness en ideel træningsform for alle, der har brug for skånsom men effektiv motion. Der er nemlig god modstand i vandet, som skaber fysiske udfordringer for deltagerne uden at belaste led og muskler.

En aktivitet for alle aldre

Den effektive, tempofyldte men samtidig skånsomme træning henvender sig til alle uanset alder, der gerne vil have pulsen op. Derfor er der et stort potentiale, for alle de svømmeklubber, der ønsker at udvide tilbuddet til voksne i alle aldre.