Svømning

Til vandgymnastik med far

Jens-Knud Bomholt er 88 år gammel. Han er ikke så let til bens, som han var engang, men han kommer stadig selv rundt, for kørekortet har han endnu. Og så går han til vandgymnastik med sin datter hver torsdag. Det gælder nemlig om at holde kroppen frisk.

Han har gået til vandgymnastik i næsten 20 år, siden hans hustru Edna fik ham med, og det har han været glad for lige siden:

- Edna, min kone, der gik her og trænede. Hun fik mig med til det, og jeg har været meget glad ved det. Hvis jeg skal pege på, hvad der er særligt ved vandgymnastik, så er det, at man kommer i vandet og får lavet nogen bevægelser, som man ikke klarer i det daglige. I vandet bliver kroppen løsnet op, og man får god motion. Det opdager man, når man kommer op, for pludselig mærker man, at man har rørt nogle muskler, som man ellers ikke ville have rørt – på en god måde.

Også datteren Alice Bomholt på 54 nyder muligheden for at få sig rørt i vandet. Hun har for nyligt fået konstateret slidgigt i hoften, og det stiller særlige krav til, hvilken motionsform hun kan dyrke:

- Ideen med at gå til vandgymnastik sammen, det var min. Min far han var i gang, og jeg har fået slidgigt i hoften, og havde brug for at gøre noget mere end jeg havde gjort tidligere. Det tidspunkt, hvor min far gik på, det passede fint, og så fik jeg kontakt og spurgt om der var plads på holdet.

Motion på tværs af generationer

Fornøjelsen ved at dyrke motion sammen mærkes på tværs af generationerne. Både far og datter nyder tiden i vandet hver torsdag. Det er noget Jens-Knud Bomholt er meget opmærksom på:

Det er ganske interessant at være sammen med sin datter og dyrke gymnastik sammen. Vi hygger os sammen og opdager, at selv om der er mange år imellem os, rent aldersmæssigt, så har vi visse interesser, der falder sammen.

- Da vi var yngre, og børnene var små, camperede vi meget ved Ejstrup Strand, og der svømmede vi selvfølgelig også og hyggede os vældigt.

Og Alice Bomholt er helt enig. Hun supplerer

- Altså ud over at få motionen i vandet, så giver det noget socialt. Vi har nogle hyggelige stunder sammen. Jeg lærer de andre på holdet at kende. Dem som min far har fortalt om. Det er rigtig hyggeligt.

Vandgymnastik og velvære

Alice Bomholt oplever også at fællesskabet med de andre på holdet betyder noget i forhold til hendes personlige sygdomsforløb, for på vangymnastikholdet bliver der udvekslet erfaringer:

Det der med, at jeg har fået slidgigt i hoften, det er forholdsvist nyt, men der er andre på holdet, der også har det. Og hvad har hjulpet dem? Det er den hjælp til selvhjælp, som vi også får på holdet.

Især Jens-Knud Bomholt har oplevet de positive effekter, som vandgymnastik har haft på helbredet. Han oplevede at blive diagnosticeret med cancer, og efter behandling og operation var han på benene igen – stort set symptomfri, efter et halvt år. Det er nu 18 år siden, og på daværende tidspunkt var lægerne ikke optimistiske mht. de langsigtede overlevelsesmuligheder. I det lys er hans forløb noget af en solstrålehistorie:

- Foreløbig er det gået fra 2001 til 2019, hvor jeg stadigvæk har det godt, med de aldersbetingede skavanker, der så er kommet i mellemtiden, men som ikke har noget med cancer at gøre. Og træningen her på holdet er med til fortsat at holde mig i gang. Det der er væsentligt, det er, at jeg holder de forskellige muskelgrupper i gang.