Tigerspring

Teknikstudie

Forudsætninger

Primærfejl – fejlretning

Risikomomenter

Modtagning

Metodik

Variationer

Teknikstudie

Et tigerspring er et spring over et langt redskab (fx plint), hvor der efter afsæt søges frem til en kraftig håndafvikling på redskabets bageste ende og benene bøjes ind under kroppen og strækkes ud til landing på modsatte side af redskabet.

Faseopdeling: 5 faser

1. Afsæt: Det relativt korte indspring skal sikre en lodret eller endda foroverfældet afsætsposition – afhængig af redskabets højde. Armene rækkes fremad med redskabet.
2. Første svævefase: I denne fase søges frem med hænderne på redskabets bagerste ende. Kroppen kommer næsten til at ligge vandret henover redskabet.
3. Håndisætning/afvikling: Hænderne sættes på bageste ende af redskabet og armene holdes strakte og spændte. Samtidig afvikles der kraftigt på bukken lodret nedad, så kroppen løftes fri af redskabet.
4. Anden svævefase: I denne fase bøjes hofte og knæ fuldstændigt og benene føres under kroppen og over redskabet. Springets fremdrift og løftet af kroppen efter afviklingen gør det muligt at strække kroppen ud til landing på redskabets modsatte side. Armene løftes op i stræk eller evt. ud til siden..
5. Landing:

Keypoints: Tilløbshastigheden er meget vigtigt i dette spring, da et for langsomt tilløb giver for lille horisontal fremdrift til at gymnasten kan komme over redskabet og for hurtigt et tilløb giver ikke tid nok til en ordentlig afvikling og landingen bliver sandsynligvis med sammenkrummet krop med balance forover.

Forudsætninger

Teknik: Lange harehop på måtte og bukspring, hvor benene føres mellem armene bør beherskes.
 
Styrke/flexibilitet: Der kræves stor styrke i brystmuskulaturen, som er især er ansvarlig for at afviklingen på redskabet, når kroppen hænger næsten vandret over redskabet.

Primærfejl – fejlretning

2 primærfejl (se også bukspring):

1. Gymnasten får ikke sat hænderne helt ude i enden af redskabet. I disse tilfælde er det meget svært for gymnasten at komme over redskabet.
   - Sørg for at arbejde med korte redskaber – evt. en lav buk, hvor afsætsredskabet langsomt flyttes længere og længere væk indtil et langt redskab kan sættes ind i stedet for bukken.
2. Gymnasten får ikke afviklet lodret nedad. Dette medfører, at kroppen ikke løftes fri af redskabet (og nærmest roterer en smule baglæns). Dette gør det meget svært at få benene ind under kroppen, så de kan strækkes mod gulvet til landing.
   - Bed gymnasten fokusere på en meget tidlig afvikling, hvor skubbet på redskabet nærmest skal være fremadrettet. Bedre er det dog at gå tilbage og træne den lodrette afvikling i bukspring.

Risikomomenter

Hvis fødderne rammer redskabet i anden svævefase, vil gymnasten falde forover og må sandsynligvis gribe egen kropsvægt med armene.

Modtagning

Lav mange forøvelser, så der primært kan nøjes med sikkerhedsmodtagning omkring landingsstedet. Hvis gymnasten falder forover, gribes gymnasten med begge hænder under bryst og mave. Ved hjælpemodtagning: Stå på siden af redskabet ved dets bageste ende. Ved håndisætning tager fjerneste hånd fat i overarmen og nærmeste hånd tager fat nederst på lænden. Efter afviklingen løftes gymnastens arm op og frem, mens lænden skubbes frem over redskabet. Således sikres det at gymnasten kommer over og at hoften rettes ud efter afvikling.

Metodik

Som grundtræning benyttes harehop, som laves længere og længere. Træn derefter bukspring, hvor benene føres gennem armene. Flyt langsomt afsætsredskabet længere og længere væk fra bukken indtil gymnasten skal strække kroppen helt ud for at nå frem til bukken. Ved overgang til langt redskab, kan gymnasten lave afsæt til hugsiddende for enden af redskabet inden det færdige spring udføres – evt. til forhøjet landingsfelt.

Transfer effekt

Der er positiv transfer til andre redskabsspring, hvor der indgår afvikling. Dog er der en vis grad af negativ transfer til overslag, hvor det er meget vigtigt at afviklingen i forlængelse af kroppen.

Variationer

- Tigerspring med hoftebøjning og med strakt krop