Kraftspring

Udførelse

Kraftspring er både et elegant enkeltstående spring og et glimrende spring til sammensætninger med fx møller, flyvespring eller salto både før og efter. Teknikken i springet er dog forskelligt afhængigt af, hvad springet skal bruges til.

Teknikstudie

Faseopdeling: 5 faser

1. Forhop
2. Opgang til håndstand: Foregår teknisk set som beskrevet ved håndstand i basismaterialet, men hele bevægelsen udføres meget mere kraftfuldt. Dvs. at overkroppen føres aktivt mod gulvet og svingbenet svinges mest muligt for at starte den rotation som skal bringe kroppen op at stå efter svævefasen.
3. Håndstandsfase: Det er primært i denne fase at teknikken er forskellig afhængig springets formål.
   Enkelt spring med høj svævefase: Håndisætning sker med strakte arme i forlængelse af kroppen og skuldrene løftet. Bortset fra afsætsbenet er resten af kroppen i starten af fasen helt lige og der udføres en skulderafvikling (se springbasis) inden kroppen når lodret.
   Kraftspring før salto: Her skal springet foretages så hurtigt som muligt, så kroppens højere rotationshastighed medfører at benene slår hårdere ned i springbanen og dermed skaber et kraftigt afsæt. Desuden er det vigtigt at springet ikke er for højt, da det skal ende i en stemstilling. Nedgangen til håndisætning skal være så kraftig som muligt og armene skal enten være strakte eller let bøjede, men skuldrene skal være sænkede og der udføres ikke en skulderafvikling. Kroppen er i spændt svaj.
   Kraftspring før flyvespring: Udføres som ovenstående men med strakte arme og skulderafvikling, så springet har næsten samme rotationshastighed som kraftspring før salto, men er lidt højere.
4. Svævefase
   Enkelt spring med høj svævefase: Svævefasen skal være høj og relativ langsom. Benene samles typisk i starten af svævefasen.
   Kraftspring før salto: Svævefasen er meget kort, meget hurtig og lav. Benene samles typisk kort før landing.
   Kraftspring før flyvespring: Svævefasen er meget hurtig og med højde midt i mellem de ovenstående. Benene samles typisk i starten af svævefasen.
5. Landing
   Enkelt spring med høj svævefase: Der landes med lige krop i lille stemstilling og med armene over hovedet. Der udføres evt. bendeling lige før landing, så der kan fortsættes i mølle/rondat/kraftspring.
   Kraftspring før salto: Der landes med stor stemstilling, kroppen må gerne have et lille svaj og armene over hovedet.
   Kraftspring før flyvespring: Der landes med kroppen i lodret eller lidt foroverlænet og armene over hovedet.

Keypoints: Det er vigtigt at afsætsbenet sættes langt frem og at armene er i forlængelse af kroppen i hånstandsfasen. Selv ved kraftspring på bøjede arme skal håndisættet være i forlængelse af kroppens linje.

Forudsætninger

Teknik: Forhop, håndstand, samt bevidsthed om kropsposition/kropsspænding

Styrke/flexibilitet: Der kræves stor styrke i afsætsbenets lårmuskler og i svingbenets ballemuskler. En vis smidighed i hasemusklerne er vigtig, da de udstrækkes kraftigt i opgangen til håndstand. På højere niveau kræves stor styrke i armene.

Biomekaniske aspekter: Som det kan læses af springbeskrivelsen er aktiviteten i skuldrene/armene i håndstandsfasen vigtig i forhold til hvor meget tyngdepunktet løftes i svævefasen og dermed hvor stor stemstillingen er i landingen. Dvs. at fx en saltos højde efter kraftspring grundlægges i håndstandsfasen i kraftspringet.

Primærfejl – fejlretning

Arme som ikke er i forlængelse af kroppen i håndstandsfasen er langt den hyppigste fejl.
Træn håndstandsopgang, hvor armene placeres i ræk helt fra starten.
Træn håndstandsopgang med lille forhop, hvor hænderne placeres på en lille forhøjning – evt. til håndstandsfald i softmåtte. Armene skal være i ræk allerede i forhoppet.
Det hjælper IKKE at bede gymnasten søge længere frem med armene på underlaget. Det vil desuden ødelægge dynamikken i springet.

Risikomomenter

Der stort set ingen risikomomenter ved udførsel af kraftspringet. Ved underrotation kan man lande på hælene og få et stød op i gennem kroppen, men det giver sjældent længerevarende gener.

Modtagning

Nærmeste hånd under skulderen (to modtagere) eller mellem skulderbladene (1 modtager) til at først at støtte i skulderafviklingen (løft af tyngdepunktet) og efterfølgende skabe rotation i svævefasen. Den anden hånd støtter lige over lænden og løfter i svævefasen. Ved sikkerhedsmodtagning til mere øvede gymnaster placeres nærmeste hånd lige over lænden, mens den anden placeres på maven for støtte i svævefase (underrotation) og styre landingen (overrotation).

Metodik

Generelt trænes første del af kraftspringet ved at træne opgang til håndstand – gerne fra gulv til højere underlag. Sidste del af springet trænes typisk fra højt plateau. Der laves progression ved at sænke plateauet gradvist og tilføje forhop og tilløb.
Håndstandsfald til ryglanding i softmåtte. Hænderne må gerne placeres på et højere underlag i forhold til fødderne.
Kraftfuld opgang til håndstand op ad måtte, der står op ad væggen eller op ad softmåtte, der står på skrå. Det er vigtigt at sætte hænderne tæt på måtten.
Håndstand/kraftspring fra plateau 50-80 cm over en tyk måtte. Gymnasten står på hænder på kanten af plateauet og lader sig falde som i håndstandsfald. To modtagere (med en ½ m afstand imellem hinanden) tager i mod (lad gerne fjerneste arm krydse lænden) og lader gymnasten vippe om på benene.
Samme som ovenstående, men lavere plateau og kraftigere afsæt (to modtagere)
Kraftspring med forhop fra airtrack til tyk måtte (to modtagere)
Raketbane: langt forhop og håndisætning på tyk måtte og landing på springsektion.
Det færdige spring på airtrack

Transfer effekt

Kraftspringet har positiv transfereffekt til flyvespring.

Variationer

Kraftspring med bendeling til mølle, rondat, kraftspring