Springsikker

Springsikker – Basis

Hvornår:
30. apr kl. 09:00 - 1. maj 2022 kl. 14:30
Hvor:
BGI-Akademiet, Gramvej 3, 8783, Hornsyld, Danmark
Hvem:
Trænere fra 14 - 99 år.
Begynder, Letøvede
Nr.
202250553405

Er du vild med springgymnastisk? Og fyldt 14 år? Så kan du deltage på den ultimative instruktøruddannelse.



Springsikker Basis uddannelsen er for instruktører og hjælpeinstruktører, som arbejder med børne- eller juniorhold, hvor størstedelen af gymnasterne arbejder med enkeltstående spring. Som udgangspunkt kræver vi ikke nogen forudsætninger for at deltage, men lidt erfaring som instruktør eller gymnast er dog altid en fordel.



På uddannelsen bliver du klogere på det sikkerhedsmæssige aspekt i forbindelse med indlæring og udførelse af spring på måttebane og i trampet (minitrampolin). Dette opnås ved at bibringe kursisten forståelse for færdigheder i relevant teori, metodik og specifikke modtagesituationer. Kurset afsluttes med en teoretisk og en praktisk prøve.





Se detaljeret beskrivelse af uddannelsen her: Beskrivelse   



Faglighed og fællesskab



Dette kursus er en del af TrænerCamp Horsens, hvor trænere inden for gymnastik og fitness mødes en weekend og får ny viden og inspiration. 

Se hele programmet og læs mere om campen


 

Inden du møder på Springsikker – Basis skal du forberede dig via e-læring. 

  • Du vil ca. 2 uger inden kurset få adgang til Idrættens e-læringsportal , hvor dit materiale vil ligge klar under ”mine aktiviteter”.  
  • Dit brugernavn vil være den mailadresse, du er tilmeldt under til uddannelsen (OBS, det kan være dine forældres, hvis det er dem der har tilmeldt dig) og dit password er: springsikker
  • Du skal forvente at bruge ca. 2 timer på forberedelsen. 

Bemærk at Springsikker Basis er under revision og på netop dette kursus, vil dele af det nye materiale blive afprøvet.
 

Medbring:

  • Papir og skriveredskaber
  • Teorimateriale
  • Træningstøj
  • Om muligt - bærbar PC med netadgang

René Mühlbrand