Kano og kajak

Danmark Padler - kom og prøv en tur på vandet fra den 4.-12. september

Danmark Padler er en landsdækkende event, der foregår i uge 36 - fra den 4.-12. september. Her åbner klubber, padlefællesskaber, turledere og instruktører op og inviterer alle danskere en tur på vandet, uanset om du aldrig før har sat dine ben i en kajak, en kano eller på et SUP board, eller om du er en erfaren roer.

Flere og flere danskere dyrker idræt på vandet. Med mere end 8.000 kilometer kyststrækning og et hav af søer og åer er Danmark i den grad også et blåt land. Nu kan du prøve kano, kajak eller SUP nær dig, når Danmark Padler.

KOM OG PRØV - FOR BEGYNDERE

Har du lyst til at prøve kræfter med enten kano, kajak eller SUP? Klubber fra hele Danmark stiller udstyr og instruktører til rådighed, så du - også som helt ny - får en sikker første tur på vandet.

> FIND ET ARRANGEMENT FOR BEGYNDERE HER 

EN TUR PÅ VANDET FOR DEN ERFARNE ROER

Hvis du er erfaren på vandet, kan du tilmelde dig en fælles tur et sted i Danmark sammen med andre erfarne roere. Du får en skøn naturoplevelse sammen med andre, der deler din interesse. Det er rutinerede turledere og instruktører, der står for turene.

> FIND EN FÆLLES TUR PÅ VANDET

HVORFOR PRØVE SUP, KANO ELLER KAJAK?

  • Naturoplevelse: 
    Du oplever den danske natur på en ny og anderledes måde – og fra en anden vinkel.
  • Sundhed for krop og sjæl: 
    Når du er på vandet, falder kroppen til ro – og så er det samtidig en effektiv motionsform. 
  • Fællesskab:
    Du vil opleve et stærkt foreningsfællesskab, hvor smil og glæde fylder rigtig meget. Samtidig er det muligt at være med sammen med hele familien.