Håndbold

Flere aktive borgere i kommunen

Håndbold for senior 60+, kronikere, jobsøgende og alle andre, der har lyst til at være aktive.

Bløde bolde, masser af smil og nostalgi er, hvad der skal få flere tilbage på håndboldbanen. Vi arbejder for, at tidligere håndboldspillere gør comeback eller helt nye spillere får lyst til at gribe bolden i klubber og kommuner.

Det sker gennem de to træningsformer Håndboldfitness og Five-a-side Håndbold. Begge spil foregår på mindre baner med bløde bolde og uden hårde tacklinger. Spillene kan tilpasses bestemte målgrupper - det kan være, at knæene knirker, eller man bøvler med overvægt eller en kronisk sygdom. 

Som led i udbredelsen af Håndboldfitness og Five-a-side Håndbold har vi sammen med flere håndboldklubber indledt samarbejde med kommuner landet over. Nedenfor kan du læse fire eksempler på samarbejde mellem en håndboldklub og en kommunal forvaltning. Vi har også et stærkt samarbejde med Diabetesforeningen, der åbner dørene for et stort lokalt netværk af borgere, der har potentiale for at deltage i nye motionstilbud. 

Bevæg dig for livet - Håndbold står klar til at skabe endnu flere kommunale samarbejder, der giver sjove, sunde og sociale træningstilbud.