Sådan kommer din klub i gang med Håndboldfitness

Et opstartsforløb med Håndboldfitness kan give din klub et fedt træningstilbud, der både har fokus på håndbold og effektiv motion.

Håndboldfitness består af alle de elementer, som kendetegner en fed håndboldtræning. Spillerne bliver udfordret på deres styrke og puls, samtidig med at de får spillet håndbold på små baner med blød bold.

Konsulenter fra DGI og DHF står klar til at hjælpe din klub i gang med at skabe et fedt træningstilbud, som både kan bruges af forældre, tidligere spillere eller en helt ny medlemsgruppe for klubben.

Få et opstartsforløb for Håndboldfitness i din klub

Jeres håndboldkonsulent fra DHF eller DGI kommer med inspiration og hjælp til planlægning af tilbuddet. Klubben skal stille med potentielle medlemmer og en lyst til at prøve noget nyt.

Opstartsproces af Håndboldfitness:

  • Inspirationsaften med Håndboldfitness i egen hal.
  • Bestil materiale på web.
  • Fastlæg træningstider.
  • Fortæl om tilbuddet i klubben og i lokalsamfundet.
  • Find flere instruktører.
  • Brug netværk og kursustilbud.

Tag fat i jeres lokale håndboldkonsulent her.

Læs Klubmanualen for Håndboldfitness med mange gode tips til et vellykket træningstilbud.

"Kom med til træning!" - fortæl om jeres Håndboldfitness-tilbud

Det er sjovest at spille håndbold sammen. Derfor har vi skabt forskelligt materiale, som frit kan benyttes af klubber, der tilbyder Håndboldfitness.

Klik på billedet, så finder du et bibliotek af billeder, flyers og pressemeddelelser, som I kan få glæde af lokalt og få flere medlemmer på jeres Håndboldfitness hold.