Hvad er Håndboldfitness?
Håndbold med puls og styrke, der giver sved på panden og smil på læben.
Håndbold uden forpligtelser og hårde tacklinger for motionister i klubben
Håndboldfitness bliver spillet i håndboldklubber i hele landet, og der er mange forskellige måder at spille på. I bund og grund handler det om at dyrke motion med håndbolden i centrum. Banen er forkortet, bolden er blød, de hårde tacklinger er taget ud, og man skal ikke forpligte sig til at spille kamp.
Det giver deltagerne chancen for at spille håndbold, hvor de undgår risiko for alvorlige skader, men stadig får den fede oplevelse af at være en del af et håndboldhold med masser af sved på panden og smil på læben.
Træningen kan bygges op af tre elementer - puls, styrke og håndboldspil - og materialerne kan tilpasses både til holdet og den enkelte deltagers niveau, både i forhold til boldspil og kondition.
Se nedenfor, hvordan forskellige match-spil kan spilles til en sjov træning i Håndboldfitness.
Match-spil i Håndboldfitness - giv boldglæden et boost

Håndboldfitness - Boggie

Håndboldfitness - 6'er

Håndboldfitness - Level

Håndboldfitness - Dead man walking

Håndboldfitness - Kannibal

Håndboldfitness - Diamanten
Tre gode grunde til at starte Håndboldfitness i din klub
- Ønsker I at få fart i de trendy løbesko i klubben?
Løbetræning hitter hos danskerne og er også det første modul i Håndboldfitness. Men det er ikke nødvendigvis trivielt løb lige ud af landevejen. Det kan sagtens være løb på kryds og tværs i hallen med legende elementer flettet ind undervejs. - Drømmer I om at kunne tilbyde styrketræning - uden at skulle købe dyrt udstyr?
Styrketræning i Håndboldfitness koster ingenting! Deltagerne skal blot bruge deres kropsvægt som vægtklods. Let, ikke? - Vil I stoppe frafaldet af håndboldspillere?
Håndboldfitness er en god mulighed for at fastholde motivationen hos de garvede spillere som et supplement til den daglige træning eller som alternativ genoptræning til skadede spillere. Håndboldfitness er ikke nogen kontaktsport, øvelserne bliver tilpasset efter deltagernes kondition, og der er ikke nogen overbelastning - det skulle da lige være af smilehullerne!