Fodbold

Bliv inspireret til at starte et hold selv
Camilla fra Aalborg KFUM er tovholder for et Fodbold Fitness-hold sammen med veninden Anne. Hør om deres oplevelse af at stå for et Fodbold Fitness-hold her.
Start et Fodbold Fitness-hold i din lokale klub
Du kan sagtens stå for et Fodbold Fitness-hold, selvom du ikke har nogen trænererfaring eller fodbolderfaring generelt. Vi står klar til at hjælpe dig med hele opstarten! Så vil du gerne have god motion og være en aktiv del af dit barns fodboldklub? Det synes vi, du skal! Hvis der ikke lige er et hold i forvejen, der passer til dig, kan du starte et selv sammen med os. Og måske også sammen med et par andre fodboldforældre? Læs meget mere her.25 personer må forsamles til Fodbold Fitness pr. 1. marts 2021
Fra mandag den 1. marts bliver det tilladt at forsamles op til 25 personer udendørs i den organiserede foreningsidræt. Det betyder, at Fodbold Fitness- og motionsfodboldhold landet over kan komme i gang med træningen igen, når kalenderen om et par dage siger forår! Sammen med tilladelsen til at forsamle sig 25 personer i idrætsforeningerne hører selvfølgelig en del retningslinjer, som skal følges nøje. De skal være med til at sikre en tryg genåbning af fodboldbanerne. Læs mere om dem her.
Find en klub
Her kan du finde en liste med klubber, hvor du selv kan prøve at spille Fodbold Fitness eller motionsfodbold.