Cykling

Vil I starte et kvindehold på landevejen?

Det kan være guld værd for klubben at få flere kvinder ud at køre. Få hjælp til at komme i gang.

Skal I have et hold for kvinder på landevejen? Cykling er en af danskernes foretrukne motionsformer, og flere og flere kvinder har lyst til at race med. Det er for alle, der vil have det sjovt, socialt og hyggeligt sammen med ligesindede.

Der er plads til alle uanset niveau, og selvom der nogle gange bliver skruet på tempoet, er det vigtigste, at alle har det godt og er trygge.

Nogle tror, at det kræver godt og meget udstyr, men det er faktisk meget let at begynde. En gammel cykel og en cykelhjelm, og så er man klar.

Vi hjælper jer gerne med at komme godt i gang. Kontakt jeres lokale cykelkonsulent her, hvis I har spørgsmål.