FÅ JER EN AFTEN MED 'GO' STIL I SKOVEN' SOM TEMA

Vil I have en fed klubaften? Så få fat i os og book jer ind til en aften med GO' STIL i skoven som tema - det koster jer ikke noget!

Så er det nu, at I kan booke jeres helt eget klub-arrangement med GO' STIL i skoven som tema. For hvad er den gode stil egentligt på MTB? Og er I allesammen enige om det? De fleste er nok klar over, at man ikke smider skrald i naturen eller kører for hurtigt i sving med dårlig sigtbarhed, men hvad definerer jeres klub, når I kører? Til sådan en aften ender I med en planche, som beskriver netop jer, og vi gør det med flere grin end løftede pegefingre.

Hvis I er medlemmer hos enten DGI eller DCU, så er det helt gratis, og I skal bare kontakte jeres lokale Bevæg dig for livet - cykelkonsulent. Så hjælper vi jer i hus med at finde en dato og et arrangement, der passer til netop jer. 

Find din lokale cykelkonsulent via linket til højre, eller læs alle vores 5 tips til, hvordan vi synes, man har GO' STIL i skoven.