Inspiration til dine trænere
Her får du en samling af links, der kan hjælpe dine trænere med at blive inspireret til den daglige træning. På den måde får I en mere lærerig træning i hallen, som giver spillerne det bedste udgangspunkt for at blive dygtigere.
BATK – Badmintons Aldersrelaterede TræningsKoncept
Skab de optimale vilkår for klubbens ungdomsspillere - uanset hvilket niveau de har. Meld dine trænere på et BATK-udviklingsforløb i dag - og få optimeret dit træningsmiljø i klubben. Badminton Danmarks BATK-indsats omfatter udviklingsforløb for klubber, uddannelse af trænere og fagmaterialer om træning.
Benarbejdsteknik i badminton
Uanset om dine trænere arbejder med nybegyndere eller elitespillere, er fokus på benarbejdsteknik et vigtigt element. Dine trænere kan få råd og vejledning til, hvordan de bedst coacher klubbens spillere til at få et rigtigt benarbejde kørt på plads på banen.
Fysisk-motorisk basistræning i badminton
Målet er at hjælpe med implementering af den fysisk-motoriske basistræning i badminton.
Målgruppen er spillere i alderen 5-12 år, men kan sagtens anvendes til ældre ungdomsspillere evt. seniortræning. Fokus er i høj grad rettet mod træningspraksis, og målet er at hjælpe træneren med implementering af den fysisk-motoriske basistræning i badminton.