Badminton

Åben op for fleksible medlemmer

Få ekstra indtjening og flere voksne i hallen! Udbyd de banetimer, som din klub ikke lige har fået lejet ud ved sæsonstart gennem en app, der automatisk spiller sammen med jeres eget bookingsystem.

Badminton Danmark og DGI har indgået et samarbejde med sportsbooking-platformen WannaSport om et nyt badmintontilbud, som kan bringe ’gang-til-gang’ banelejere og badmintonklubber tættere på hinanden.

Med et BadmintonPass er det muligt for brugerne at have fuld fleksibilitet og samtidig have masser af muligheder for at spille badminton. Gennem en app er det nemt at booke en bane, når der er ledigt, og hvor som helst i landet.

Sådan foregår det:

Brugeren vælger ved oprettelse en hjemmeklub (den tætteste beliggende klub tilbydes automatisk) og her bliver den fleksibelt medlem. Det betyder medlemskab med begrænset rettigheder i form af muligheden for at booke ledige banetider (x-antal timer). Til gengæld må medlemmet også spille i naboklubben (hvis denne er med i ordningen) eller i hallen nær sommerhuset eller der hvor forretningsturen er gået til.

Som klub får I til gengæld et nyt medlem ind, en fast indtægt (25 kr. pr. måned svarende til 300 kr. om året), samt en fleksibel indtægt afhængig af, hvor meget medlemmet spiller. Hver gang der bookes i jeres hal kan I forvente 70-85 kr. pr. banetime i fleksibel indtægt. Den fleksible indtægt gælder ligeledes, hvis en udefra med BadmintonPass booker en af jeres ledige tider.

Få fat i dem, der har et stort behov for fleksibilitet

Tilbuddet er især tiltænkt målgruppen af yngre voksne (25-45 år), som ofte har et stort behov for fleksibilitet og derfor ikke vælge de traditionelle badmintontilbud.

I får den administrative medlemsdata + bookinger direkte fra WannaSport og ind i jeres medlemssystem, og derfor er der kun et lille administrativt arbejde efter oprettelse.

BadmintonPass koster fra 179,- om måneden, så jo mere der spilles, jo billigere bliver det pr. gang for forbrugeren.

Er din klub interesseret?

Så kontakt din lokale badmintonkonsulent og hør, hvordan din klub kan komme i gang med at tjene nemme penge til klubkassen og få flere voksne i hallen.