Hvordan får du forældrene til at hjælpe?

Der er masser af hjælp at hente til det daglige arbejde i klubben, hvis du formår at inddrage de mange forældre, der findes rundt om klubben. Her giver vi dig gode råd og fif til at få fat i de mange frivillig hænder.

Alle kan hjælpe til

Ofte følger forældre deres børn til badminton, og sidder på sidelinjen og kigger. Hvad med at involvere forældrene i noget af det arbejde, der skal gøres. Din forening kan ved et forældremøde fortælle lidt om foreningslivet, hvilke arrangementer har I, og fortælle, hvad I mangler hjælp til. Det vil nok overraske dig, hvor villig de fleste er for at give en hånd med.

Forældre i klubben kan for eksempel hjælpe til med:

  • administrere kørselsordninger
  • køre til og fra stævne
  • sætte net og før træning/eller ved hjemmestævner
  • sidde ved dommerbord ved hjemmestævner
  • Hjælpe med at tælle
  • Skrive til klubbens hjemmeside/sociale medier
  • Være medarrangør af afslutninger og stævner i klubben
  • Leder ved et udestævne
  • Udlevere bolde ved stævner/pakke bolde ud
  • Være holdleder ved holdkampene
  • IT-hjælp (hjemmeside, onlinetilmelding osv)

Hvordan får du fat i forældrene?

Synliggør jeres behov for hjælp, så forældrene ved besked. I kan for eksempel sætte plakater op i klubben med 5-10 bud på, hvad forældrene kan hjælpe med. Husk at være så konkret som muligt på, hvad opgaverne går ud på.

"Vi mangler hjælp!

- har du ikke en halv time at gi'?"