Tag cyklen til arbejde

Måske dyrker du allerede meget motion, måske lever du allerede op til anbefalingerne om mindst 30 minutters motion dagligt – bare ved at cykle til og fra arbejde.

Et studie fra Københavns Universitet, som VoresPuls henviser til, har undersøgt 130 overvægtige personer, som hverken var særligt aktive eller veltrænede, og inddelt disse i fire grupper:

A) En gruppe, der cyklede til og fra arbejde
B) En gruppe, der motionerede fem gange om ugen ved høj intensitet
C) En gruppe, der motionerede fem gange om ugen ved moderat intensitet 
D) En kontrolgruppe, der ikke ændrede noget 

Grupperne blev under hele forsøget konkrolleret med pulsmåler for at sikre, at kravene for at medvirke i studiet blev overholdt. Gruppe B, der trænede fem gange om ugen med høj intensitet, havde tabt sig 4,5 kg fedt sammenlignet med kontrolgruppen, mens gruppe C, der trænede ved moderat intensitet, havde smidt 2,6 kg fedt. Gruppe B, der cyklede til og fra arbejde, havde tabt 4,2 kg fedt.

Noget tyder derfor på, at cykling til og fra arbejde er yderst effektiv som træningsform.