Sådan kommer du i mål med dit nytårsforsæt

2021 står for døren, og med et nyt år følger for mange et nytårsforsæt. 73 procent af os vil gerne være mere aktive, og derfor er der mange gode ambitioner, når nytåret ringes ind. Sociolog og forfatter til Hjernesmart-trilogien Anette Prehns forklarer her, hvorfor nytårsforsættet ofte mislykkes – og hjælper dig med at komme i mål med dit nytårsforsæt.

- At sætte nytårsforsæt er som at fri til sin kæreste, når man er fuld. Intentionen er god, men timingen er dårlig.

Sådan lyder det fra sociolog og forfatter til Hjernesmart-trilogien Anette Prehn, der langt fra er fortaler for nytårsforsættet, da de ofte strander efter blot få uger.

- Som kultur har vi fået indarbejdet idéen om, at der ligger et fuldt år bag os, og der ligger et åbent år foran os, som gør, at vi kan blive højstemte omkring nytår. Derfor anbefaler jeg helt klart, at man begynder på små ændringer, som kan gøre en forskel når som helst i virkeligheden, siger hun, og tilføjer:

- Det er vigtigt at huske på, at de stier vi har trampet op i 2020, 2019, 2018 rejser med os. Det er ikke sådan et rituelt bad, man får nytårsaften, og så er man stifri. Vi har stadig vores vaner og uvaner med, og det tror jeg, at mange glemmer i højstemtheden.

Hvis du alligevel har planer om at sætte nytårsforsæt, når kalenderen viser 2021, så er der flere ting, du ifølge Anette Prehn bør tænke over, hvis du vil lykkes med det.

Hav fokus på, hvad du gerne vil fremme

- Vi fokuserer ofte på, hvad vi gerne vil stoppe med eller vil væk fra, men i stedet bør vi sætte hen imod-mål, der retter blikket mod, hvad vi ønsker at fremme. Selve intentionen med væk fra-mål kan ofte være god nok, men når vi nægter os selv noget, eksempelvis chokolade, så aktiveres ”den ironiske boomerang”, hvor det vi prøver på at kaste væk, i stedet kommer tilbage i hovedet på os, forklarer hun.

En anden ting vi bør have for øje, er at kende til fælden ved overoptimisme.

- Generelt har vi mennesker ofte et forskruet billede af, hvad vi kan kapere i virkeligheden. Vi har det med at være overoptimistiske, og den overoptimisme hober sig op, når vi vil lave vaneændringer. Det er let nok at definere et nytårsforsæt, men vi skal jo også helst nå i mål med det, lyder det fra Anette Prehn.

Tænk i små skridt, når du ønsker at lave vaneændringer

- Det der kan være problemet med at lave eksempelvis et nytårsforsæt hvert år og efter nogle uger eller måneder ende med at smide det på gulvet, er, at vi samler til pulje omkring et syn på os selv og vores manglende evner til vaneændring. Det er meget uheldigt, og jeg synes hellere, man skal beslutte sig for færre eller små vaneændringer, man nogenlunde lykkes med, end at beslutte sig for alt for mange, man må kaste på bålet en efter en, siger hun.

En måde, hvorpå vi kan gøre det, er blandt andet ved at se på, hvilke vaner eller stier vi i forvejen har, som kan udbygges.
Ifølge Anette Prehn kan vaneændringer nemlig sammenlignes med at skifte sti i en skov, fordi hjernen er formbar og foranderlig gennem hele livet, alt efter hvordan den bliver brugt.

- De stier vi tit går på, altså de hjerneforbindelser vi ofte bruger, er bredere og lettere at gå på, ligesom når man går på en bred sti i en skov. Det er nemmere end at gå i det høje græs. Det der dog er tricky, når vi definerer vaneændringsønsker, er, at vi ofte definerer noget helt nyt – altså en helt ny vane, og det svarer til at trampe en skovbund op fra bunden, forklarer hun, og fortsætter:

- I stedet for at starte fra nul på en ny sti, er det tit langt bedre at se på, hvilke stier vi allerede har, som kan betrædes mere eller anderledes. Det kaldes også for vanestabling – man lægger den nye vane i forlængelse af en gammel vane. Eksempelvis kunne man på vej til arbejde begynde at stå af bussen et par stoppesteder tidligere, end man plejer og så gå de resterende stop, og på den måde stille og roligt bygge en ny vane op.

Slå ikke dig selv i hovedet hvis det ikke lykkedes

I hele processen omkring vaneændringer fremhæver hun, at det ligeledes er afgørende, at vi ikke slår os selv i hovedet, når vi enten genbesøger en gammel vane eller mislykkedes med et nytårsforsæt.

- Vi har ofte en idé om, at vi bliver en ny person fra den ene dag til den anden, når vi vælger at ændre vane. Når vi ikke lykkes med den nye vane, så er vi tilbage i den gamle. I stedet for at gå efter perfekthedsidealet og slå sig selv i hovedet, hvis ikke vi opnår det, så kan vi optræne os selv i svirpet. Det vil sige, at når vi konstaterer, at vi står på en gammel og forkert sti i forhold til det, vi ønsker, så er pointen at standse op og bemærke det og ændre kurs mod den sti, vi hellere vil gå på, lyder det fra Anette Prehn.

Der er altså en mental komponent, der er mindst lige så vigtig som den fysiske.

- Vi skal forvente, at vi pludselig vil komme til at gå på gamle stier, fordi vi er mennesker og fejlbarlige. Hvis vi slår os selv i hovedet, når vi står på gamle stier, så aktiverer vi skyld og skam. Selvom vi ofte er hårde indre dommere mod os selv, så bør vi i stedet vise selvbarmhjertighed og tilgive os selv, så vi kan bruge energien konstruktivt, siger hun.

Og derfor er hun heller ikke i tvivl om, hvordan hendes bedste råd omkring nytårsforsættet lyder.

- Husk på, at vi har vores stier med fra tidligere år og prøv at høste på det. Få det bedste ud af det, der allerede er i stedet for at proppe dit liv med alt muligt nyt, som du måske godt kan overskue i nogle uger men ikke i fem eller ti måneder.

Se Anette Prehns 3 gode råd til at komme i mål med dit nytårsforsæt:

Råd #1 - Sæt hen i mod mål

Råd #1 - Sæt hen i mod mål

I stedet for at sige, hvad du ikke vil, eller hvad du vil af med, så kan du med fordel sige, hvad det er, du ønsker at fremme – hvad vil du hen imod. Hør Anette Prehns uddybning i videoen her.

Råd #2 - Vanestabling

Råd #2 - Vanestabling

I stedet for at putte en masse nye vaneændringsaktiviteter ind i din hverdag, bør du i stedet se på, hvilke eksisterende vaner du muligvis kan ændre lidt på. Det kaldes vanestabling. Hør Anette Prehns uddybning i videoen her.

Råd #3 - Vær barmhjertig

Råd #3 - Vær barmhjertig

Mange af os har en hård indre dommer, når vi ikke lykkes. I stedet for at slå dig selv i hovedet bør du vise barmhjertighed overfor sig selv og bruge energien på at komme derhen, hvor du hellere vil. Se Anette Prehns uddybning i videoen her.