Forlæns salto (lukket, hofte, strakt)

Teknikstudie

Teknikstudie

Primærfejl – fejlretning

Primærfejl – fejlretning

Risikomomenter

Risikomomenter

Modtagning

Modtagning

Metodik

Metodik

Teknikstudie

Faseopdeling: 6 faser

  1. Tilløb - Indspring:
  2. Afsæt: Armene skal pege ca. lige fremad i starten af afsættet hvorefter de føres op i stræk.
  3. Svævefase – sammenlukning: Kroppen skal holdes strakt med armene oppe i kort tid efter afsættet. Sammenlukningen starter kort før springets toppunkt og foregår ved at bøje kroppen forover og føre armene ned for at tage fat i knæene, som samtidig bøjes. Der vil herved også forekomme en fleksion i hoften, men hoften skal dog ikke bøjes yderligere, så knæene trækkes op til brystet. Man skal nærmere have en fornemmelse af, at det er brystet, der søger ned mod knæene.
  4. Svævefase – udlukning: Kort efter springets toppunkt og når ryggen vender mod underlaget rettes kroppen ud igen. Dette gøres ved at knæ, hofte og rygsøjle ud i denne rækkefølge. Tidspunktet for udlukning er dog meget afhængig af springets højde. Det er vigtigt at søge at orientere sig i forhold til landingen så hurtigt som muligt.
  5. Landing

Keypoints: Det er vigtigt at komme helt fri af trampolinen inden sammenlukningen startes

Forudsætninger

Teknik: Tilløb, indspring og forlæns ruller

Styrke/flexibilitet: Kræver ikke andre kropslige forudsætninger end dem, der gælder for indspring, afsæt og landing

Biomekaniske aspekter: Indspringets længde og kroppens position i trampolinen skal afpasses således, at der er igangsat en rotation, som er ganske langsom i den strakte position før sammenlukningen.

Det er i saltospringene, at sammenhængen mellem kropsposition og rotationshastighed er tydeligst. Efter afsættet er den såkaldte rotationsmængde (se springbasis) konstant, hvilket vil sige at kropspositionen og intet andet bestemmer rotationshastigheden. Jo mere sammenlukket, jo højere rotationshastighed og omvendt.

Primærfejl – fejlretning

Den typiske begynderfejl er manglende stemstilling og en bøjet hofte i afsættet, som aldrig når at blive rettet ud efter afsæt. Dette resulterer i en lav og ofte hurtigroterende salto.
Forøvelser, hvor der trænes rulle eller salto til højt underlag.
Hvis gymnasten er sikker i landingen eller man har springgrav til rådighed, kan man sætte en saltoplint ind på højkant.

Sekundært ses for tidlig udlukning, hvor gymnasten retter rygsøjlen ud som det første inden knæ og hofte strækkes. Det medfører et underroteret spring og manglende orientering.
Forøvelser, hvor man ruller ud over en kant (fx på en liggende saltoplint) og lander stående
Instruér gymnasten i at orientere sig mod underlaget ved udlukning.


Risikomomenter

  1. Begyndere: Landing til siddende stilling, hvor hovedet/tænderne slår ned i knæene.
  2. Let øvede: Overrotation med risiko for vrid i fodled, håndled og nakke afhængig af hvor meget, der overroteres.

Ad 1: Fokuser på kroppens position og stemstilling i afsættet og vend gerne tilbage til forøvelser med ruller til højt underlag.

Ad 2: Træn forøvelser for udlukning og fokuser samtidig på at gymnasten skal holde øjnene åbne under springet.


Modtagning

Begyndere: Nærmeste hånd på maven (løfter) og fjerneste på nakken (skaber rotation og beskytter nakken). Hold hænderne her indtil landing, selvom man ender med krydsede arme i landingen.

Let øvede: Nærmeste hånd på ryggen i sidste del af sammenlukningen (løft og skaber rotation) og fjerneste hånd på maven (stabiliserer landing og bremser eventuel overrotation).

Øvede: Samme modtagning på ryg og mave, men efter udlukning - lige før landing.

Metodik

Træn springets enkeltdele og sæt dem gradvist sammen. Primær fokus er at lære et kraftigt afsæt, som giver tilstrækkelig rotation til en forlæns rulle på højt underlag. Fx:
Nedspring fra plint til afsæt i omvendt trampet og rulle på højt underlag. Underlagets højde kan i starten være omkring hoftehøjde og ende i brysthøjde eller højere – gerne med hældning væk fra trampolinen.
Vend trampolinen om og sæt tilløb på for at kombinere tilløb, afsæt og rulle (sammenlukning)
Sid på hug på højt underlag og lav ruller ud over kanten, som lukkes ud til stående stilling på lavt underlag.
Afsæt på springbræt med rulle på langs over saltoplint – sæt evt. en kile under saltoplinten så den hælder væk fra springbrættet.
Det færdige spring til hævet underlag (højde svarende til trampolinens overkant)
Hvis man har mulighed for at bruge softmåtter eller springgrav i opstilling 1 og 2, kan der arbejdes med en progression fra forlæns rulle mod salto til siddende landing. Der skal dog være gode modtagere til at sikre nakken ved salto til siddende, da rotationen foregår tæt på underlaget.

Transfer effekt

Dette spring er trampolinens grundspring og der er positiv transfer til alle saltospring, men negativ transfer til opspring, hvor der ikke roteres om den tværgående akse.

Variationer

Hoftebøjet og strakt salto:

Disse spring er både en æstetisk, men i høj grad også en funktionel videreudvikling af den lukkede salto. Den hoftebøjede salto er primært en æstetisk udvikling, men udføres den med ½ skrue i udlukningen er det en fin introduktion til arbejdet med skruer. En god strakt salto med god kropsspænding er et vigtigt fundament i arbejdet med skruer. Begge variationer er gode at arbejde med i længere tid, da de giver mulighed for at arbejde med at afstemme tilløb, indspring og stemstilling for skabe den rette rotationsmængde. Desuden trænes luftfornemmelsen og en hurtig vekslen mellem springvariationerne vil øge kropsbevidstheden.

Der behøves ikke nogen særlig metodik for at træne disse spring udover at gymnasten skal beherske den lukkede salto og kunne udføre den i relativ stor højde. Ved strakt salto er det vigtigt at armene føres aktivt ned lang siden af kroppen – en bevægelse som gerne må startes i slutningen af afsættet. Nakken kan bøjes en lille smule så man tidligere kan orientere sig mod landingen.