Tyvspring

Teknikstudie

Teknikstudie

Metodik

Metodik

Variationer

Variationer

Teknikstudie

Tyvspring er afsæt med ét ben foran et kort redskab, hvor benene skydes frem, så gymnasten udfører en afvikling på redskabet i katete inden landing (- redskabets højde svarer ca. til gymnasternes hoftehøjde).

Faseopdeling: 6 faser

  1. Tilløb: Ikke for hurtigt
  2. Afsæt: Afsætsbenet udfører et kraftigt afsæt, mens der med svingbenet udføres et spark op over redskabet, så højt som muligt
  3. Første svævefase: Afsætsbenet samles ind til svingbenet, så kroppen er i katete med kroppen let bagudlænet og arme og hænder langs siden – klar til at tage imod redskabet.
  4. Håndisætning/afvikling: Landing og afvikling på hænderne på redskabet med kroppen i katete med benene, så højt som muligt. Idet afviklingen foregår startes en udretning af hoften.
  5. Anden svævefase: Hoften udstrækkes helt, mens armene føres frem og opad.
  6. Landing:

Keypoints: Afsætspunktet skal være lidt over en benlængde fra redskabet, så svingbenet ikke rammer redskabet. Tilløbshastigheden er vigtig, da for langsomt tilløb vil medføre hård landing på hænderne, mens en for hurtig vil medføre manglende tid til at afvikle, så landingen bliver dyb.

Forudsætninger

Teknik: Erfaring med afvikling i andre redskabspring
 
Styrke/flexibilitet: Styrke i den brede rygmuskel til at udføre afviklingen med eksplosiv sænkning af skuldrene. Stærke hoftebøjere, samt stor smidighed i haser og baldemuskulatur giver bedre mulighed for en katete med højt løftede ben.

Primærfejl – fejlretning

Tilløbshastigheden er ikke afstemt styrke i afsæt og afvikling.
 - Vurder springet og anmod gymnasten om at sænke/øge sin tilløbshastighed

Risikomomenter

Hvis afsættet er for tæt på redskabet stiger risikoen for at svingbenets fod rammer redskabet på vej op over dette Ud over at skade tæerne medfører dette ofte en ukontrolleret siddende landing et sted på redskabet.
Håndleddene belastes meget ved tyvspring, så overbelastning kan forekomme.

Modtagning

Modtagning foretages sjældent, men kan foregå foran redskabet, hvor gymnasten kan støttes på ryggen med begge hænder i første svævefase lige før håndisætning.

Metodik

Lad gymnasten udføre et-bens afsæt og lande siddende med hænderne langs siden på lavt skumredskab (fx skumplint). Højden på redskabet øges langsomt, mens gymnasten skal efterhånden skal forsøge at afvikle på hænderne. En opstilling med to plinte stående med skulderafstand imellem kan benyttes til at træne bevægelsesmønstret uden risiko for at ramme redskabet med svingbenet. Kateten kan trænes på gulvet sideløbende på gulvet.

Transfer effekt

Der er positiv transfer til andre redskabsspring, hvor der indgår afvikling.

Variationer

  • Tyvspring med ½ skrue: I anden svævefase roteres kroppen samtidig med at hoften strækkes. Et tyvspring med høj katete er forudsætning for dette.
  • Tyvspring med bendeling til møller, ronder, kraftspring. Kræver kraftig afvikling og aktiv bendeling primært ved at trække svingbenet aktivt ned mod underlaget i anden svævefase.
  • Tyvspring med to-bensafsæt fx til salto eller flyvespring. Kræver meget kraftig afvikling og hofteudretning, så kroppen i landingsøjeblikket står i en let fremadfældet position.