Hovedspring

Teknikstudie

Teknikstudie

Primærfejl – fejlretning

Primærfejl – fejlretning

Risikomomenter

Risikomomenter

Modtagning

Modtagning

Metodik

Metodik

Variationer

Variationer

Teknikstudie

Faseopdeling: 6 faser

  1. Tilløb: (Vises ikke i Video)
  2. Indspring:(Vises ikke i Video)
  3. Afsæt: To-bens afsæt med kroppen fældet en smule forover og armene fremme.
  4. Hoved-/håndisætning/afvikling: Efter en meget kort svævefase, sættes hænder og pande i redskabet, så de danner en trekant (se hovedstand). Overkroppen holdes rank, hoften bøjes til 90 grader og benene holdes strakte. Idet kroppen kommer forbi lodret udføres en kraftig afvikling ved at strække hoften (kipbevægelse) og strække armene samtidig, så kroppen ender i en håndstandposition med overbalance.
  5. Svævefase: I denne fase holdes kroppen i et spændt svaj.
  6. Landing

Keypoints: Timingen af kipbevægelsen er vigtig. Denne skal foregå tidligst i det øjeblik lænden bevæger sig forbi hovedets understøttelsespunkt.

Forudsætninger

Teknik: Hovedstand med bøjet hofte og erfaring med håndstand.

Styrke/flexibilitet: Gymnasten skal have tilstrækkelig styrke i armene til at kunne strække dem i afviklingsfasen.

Primærfejl – fejlretning

2 primærfejl:

  1. Issen sættes i redskabet i stedet for panden. Dette medfører ofte en rundet ryg og lille bøjning i hoften. Dermed bliver det svært at udføre kipbevægelsen og meget svært at strække armene. Der skal trænes hovedstand og opgang til hovedstand på lav skumplint med bøjet hofte
  2. Timingen af kipbevægelsen. Hvis der kippes for tidligt vil afviklingen skabe et mere eller mindre lodret tyngdepunktsløft og gymnasten vil enten lande på hovedet på redskabet eller lave et meget kort spring. Er kippet for sent, vil gymnasten udføre et fladt spring med dyb landing. Gymnasten skal træne afsæt til hovedstand med bøjet hofte op ad opretstående måtte. Øjeblikket for kippet er der, hvor enden rammer måtten.

Udfør langsomt hovedspring med 2 modtagere, som siger nu, når kippet skal startes.

Risikomomenter

For tidlig kipbevægelse – se Primærfejl - fejlretning

Modtagning

Siddende på tværs over fx en (skum)plint. Nærmeste hånd under skulderen og fjerneste hånd midt på ryggen/lænden. Nærmeste hånd hjælper i kipøjeblikket og skaber senere rotation, mens nærmeste hånd løfter tyngdepunktet i svævefasen. Der kan placeres en modtager mellem afsætsredskab og plint til at hjælpe gymnasten op i hovedstanden. Nærmeste hånd placeres på knæet og fjerneste øverst på låret ved hoften.

Metodik

  • Først trænes hovedstanden med modtagning for at sikre nakken (modtageren sidder bagved og holder fat om hofterne). Hovedstanden skal kunne udføres med 90 grader bøjning i hoften.
  • Derefter trænes opgang til hovedstand eller kip.
  • På lav skumplint/saltoplint og op ad opretstående måtte udføres afsæt efterfulgt af opgang til hovedstand med bøjet hofte (3 og 3 træner sammen, så der er modtagning). Hovedet skal placeres ca. 10 cm fra måtten og gymnasten skal blot lige op og røre måtten med lænden inden nedgang. Denne øvelse kan også foregå i den færdige opstilling med 2 modtagere, som stopper bevægelsen.
  • Kipbevægelsen kan trænes ved at ligge på en måtte og holde fast i 2 tove. Benene svinges ind over hovedet – næsten om i gulvet, hvorefter hoften strækkes eksplosivt. Samtidig trækkes i tovene og man kommer op at stå. Dette kan udføres fx på kanten af en skumplint. Der vil man opnå en svævefase og landing, pga. niveauforskellen mellem plint og gulv.
  • Desuden kan man udføre fase 1- 5 til landing i skumkile placeret med den høje ende 10-20 cm over plinten.
  • Sluttelig kan det færdige spring trænes ganske langsomt med 2-3 modtagere og landing i blødt underlag.

Transfer effekt

Positiv transfer til flyvespring, men negativ transfer til spring, hvor der rundes i ryggen (fx ruller og salto)


Variationer

Kan ligesom tyvspringet udføres med

  • ½ skrue
  • bendeling til mølle, rondat, kraftspring
  • to-bensafsæt til flyvespring/salto.