Sådan bliver din gymnastikforening en Springsikker Forening

Klar til at give sikkerheden i din forening det ultimative løft? Læs hvordan din forening bliver certificeret i springgymnastik og tager et hop foran konkurrenterne!

Hvor er det fantastisk, at du læser disse linjer. Det betyder nemlig, at du er interesseret i, at din forening også skal være en af Danmarks mest sikre inden for springgymnastik og foreningsudvikling. 

Og hvad så nu? 

Næste trin er at kontakte en af vores konsulenter. Her får du oplyst datoerne for de næste fælles Kick Off møder for nye foreninger.

Mødet bliver gennemført af de eksperter i Springsikker og konsulenter fra både DGI Gymnastik og GymDanmark og er for både trænere og ledere i foreningen. En af styrkerne ved Springsikker Forening er netop, at certificeringen involverer hele foreningen. 

360 graders eftersyn 

På mødet får foreningen tilknyttet en foreningskonsulent, som vil være sparringspartner gennem hele processen.

Herefter skal I i gang med at foretage et 360 graders eftersyn af foreningen. Eftersynet fokuserer på disse fem kvalitetsparametre: 

  • Ansvar og opgaver i bestyrelsen 
  • Kompetencer hos instruktører
  • Redskaber, faciliteter og fysiske rammer
  • Engagement i springtræningen 
  • Sikkerhed i springtræningen

Eftersynet resulterer i, at I i fællesskab bliver i stand til at formulere, hvordan foreningen får kvalitet i udviklingen og sikkerheden i foreningen. Konsulenten hjælper jer naturligvis i gang og står til rådighed med gode råd i processen. 

Attraktivt kvalitetsmærke til markedsføring af foreningen

Når processen er gennemført er det tid til at ansøge om den endelige godkendelse som Springsikker Forening.

En godkendelse giver ret til at anvende kvalitetsmærket Springsikker Forening i foreningens markedsføring lige som foreningen bliver profileret på Springsikker.dk.

Godkendelsen gælder for tre år. Herefter skal foreningen ansøge om at blive godkendt igen.

Hvad koster det at blive Springsikker Forening?

Prisen på en certificering af foreningen er kr. 5.000,- (ekskl. deltagelse i Kick Off møde).  

Beløbet betales i 2 rater:

  1. rate (kr. 2.500,-) betales ved opstart
  2. rate (kr. 2.500,-) betales ved certificering

Bliv klogere på Springsikker: