Fodbold Fitness-træneruddannelse

Fodbold Fitness bliver stadigt mere udbredt i Danmark, og vi har derfor udviklet en Fodbold Fitness-træneruddannelse, som har til formål at inspirere til nye træningsøvelser og øge kendskabet til de sundhedsfremmende effekter af Fodbold Fitnesstræning.

Det ligger i fodboldverdenens DNA, at vi prioriterer at have gode og veluddannede trænere. Det har der været fokus på hos klubberne i mange år. Med den nye træneruddannelse højnes niveauet af Fodbold Fitnesstilbud i hele Danmark. 

Uddannelsen er sammensat ud fra den nyeste forskningsmæssige viden om sundhed og træning. Du kan tage et kig på uddannelsesmaterialet lige her:

I 2018 har vi i Bevæg dig for livet - Fodbold valgt at afsætte midler til at få uddannet så mange Fodbold Fitnesstrænere som muligt for at øge kvaliteten af tilbuddet ude i klubberne. Derfor udbyder vi i løbet af 2018 en række gratis trænerkurser rundt omkring i landet, som man som nuværende eller kommende Fodbold Fitnesstræner frit kan tilmelde sig.

Du kan følge med på Fodbold Fitness-Facebooksiden og finde ud af, hvornår der er kurser i din landsdel.