En fantastisk motionsform

Fodbold er en populær sportsgren i Danmark, men mange især voksne motionister ønsker ikke at være bundet af et turneringsprogram i løbet af sæsonen. Dem har der traditionelt ikke været særlig meget plads til i danske fodboldklubber, men det laver Bevæg dig for livet – Fodbold om på.

Med to nye tilbud til målgruppen kan voksne motionister blive en del af den lokale fodboldklub og nyde alle fodboldtræningens glæder.

Fodbold Fitness er et tilbud til voksne motionister, der gerne vil i form på en sund, sjov og social måde. Konceptet henvender sig til alle uanset niveau, også dem der aldrig har spillet fodbold før. Fodbold Fitness er enkelt og rummer det bedste fra to verdener ved at kombinere Danmarks mest populære boldspil med fitnesssportens fleksibilitet. Læs meget mere her

Motionsfodbold for mænd er et tilbud til voksne mænd, der elsker spillet på grønsværen, men som ikke ønsker at være bundet af et turneringsprogram. Det handler om, at få legen med bolden og glæden tilbage i centrum. Konceptet kombinerer styrketræning og fodboldøvelser i et fleksibelt 12 ugers træningsforløb. Træningsforløbet skal ikke følges slavisk men fungerer som et fleksibelt øvelseskatalog, der kan kombineres på kryds og tværs. Der kan desuden være forskel på, hvor meget og hvor lidt vægt, der lægges på styrketræningsdelen på hvert enkelt hold. Læs meget mere her