Bevægelse i skolen

Bevæg dig for livet - Skolen har fokus på mere og bedre idræt og bevægelse i folkeskolen. Vi hjælper primært lærere og pædagoger til at øge deres kompetenceniveau til glæde for børn i folkeskolen.

Bevæg dig for livet - Skolen arbejder ud fra Skolereformens mål om øget læring, sundhed og trivsel gennem mere og bedre idræt og bevægelse. Ønsket er at få skabt en bevægelseskultur, der passer den enkelte skole og giver idrætsfaget et løft.

Det overordnede formål med samarbejdet er at understøtte implementeringen af skolereformens ambitioner på idræts- og bevægelsesområdet på alle skoler i landet.

Vi vil arbejde for, at alle de børn, som møder idræt og bevægelse i skolehverdagen får positive oplevelser, som sikrer grundlag for livslang idrætsdeltagelse. Mere præcist er målet at bidrage til, at lærere på alle landets skoler har de nødvendige kompetencer, viden og motivation for at kunne implementere de forskellige idræts- og bevægelseselementer i skolereformen. Endvidere at bidrage til den åbne skole, hvor foreninger og skoler skal samarbejde.

Det gør Bevæg dig for livet - Skolen

Målgruppen er lærere og pædagoger på alle landets folkeskoler. Det gælder både idrætslærere og alle øvrige lærere. Endvidere frivillige ledere og trænere i DIF´s og DGI´s medlemsforeninger.

Der er fokus på følgende tre koncepter:

Målet frem mod 2018:

I 2018 er vi nået ud til 7500 lærer og pædagoger og til 800 foreningsledere og trænere. Hvert koncept har desuden deres egne mål frem mod 2018.

Alle øvrige fokusområder i Bevæg dig for livet: