Start badmintonskole op i din klub

Giv dine medlemmer en spændende ekstra-aktivitet, og brug badmintonskolen som et trækplaster for nye spillere. Vi hjælper dig og din klub med at arrangere fra start til slut.

Highfives og hygge i hallen

Badmintonskoler er aktive og værdifulde feriedage, både for den unge spiller, men også for din klub

Der er masser af træning, andre aktiviteter og hygge med vennerne, når I afholder en badmintonskole.

Vær med til at give spillerne endnu mere motivation for sporten, for så bliver de ved med at spille og være medlem af klubben.

Rekruttering af nye medlemmer

I vil også kunne bruge badmintonskolen som et trækplaster til at få nye medlemmer. Skolen kan nemlig være et tilbud til både medlemmer og spillere udenfor klubben, og så er der pludselig god mulighed for rekruttering.

Alle badmintonklubber kan afholde en badmintonskole. Og alle spillere kan deltage; nye som rutinerede.

Kom i gang allerede i dag med planlægningen af jeres kommende badmintonskole. Vi hjælper jer gerne på vej med råd, vejledning og inspiration. Så kontakt os, og lad os tage hul på planlægningen.

Få gratis inspiration

DGI Badminton har udviklet et 34-siders materiale, som du altid kan søge inspiration i, hvis du vil afholde en badmintonskole.